Vittig

The Old Danish word Vittig can mean:

• 1% 1) (ist vitugr) klog, forstandig MR 1142 (ovf, JIL. 18824); (1928) KhS IL 550; T 71; PB 147 (ovt. Hl 850b49), 108; alle andre, som haddeittige hiærter (de, herren hadde gift wisdom oc forstand). 2 Msb 361 (Dj DM V. 267; hvilken (o: helligånden) dennom skulde opliyse oc giore fold wittige. TSd 41, 319; at de vanuittigt me Dliffue vittige. Ordspr 14; naar ville i dog ret vittige være oc vdi "ders hierter icke tencke saa ilde. HWR 146 (= nt wyttich. udg 1549 134); hand trøste her med vittig ord og tale. AB I. 152; GI a8"; bedre + vorde silde vittig enå aldtiid van- vittig. PSO I. 459; Bobé, Rosk Kl 10 (mt. IL. 587b3). — 2) havende samling, værende ved bevidst- som hed; war hun viis och vittig til hendis dødts time och fck alle sine sæeramenta (1502). DM I. 20 (ff Schul V. 133 be); denne meening, at søen er vittig oc boffverne kunne icke for- årage jernet i baaden. Debes 29. Jf af-, for- (1. 749a) fuld-, halv-, sam-, smage-, stær, u-, vanv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛏᛏᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.