Vinkel

The Old Danish word Vinkel can mean:

• no, (fsv vinkil, mnt winkel)
• 1) krog, afkrog; lærde vdi huer Vnckel oc egu. LyschG d2"; setthe tagstenen udi den wynckell, som fyndiwd HB's huss. ChrlV"% 1V. 124. — ft; CPV (ovf. IV. 779219); — icke Vidt two eller tre løbe udi andre Wiuckler oc søge noget lagh udi seer (1587). Rsv" IV. 187; Heg 152 (ovf. II. 701b61); slige sager skulle forhøris paa raadhusett aff werdtzlig offrigheedt och icke udi winckeler aff geistlige folek (1590). Rsv IV. 228; ÅlbL% 251 (ovf. IV. 815 bs); SKP 898 (ovf. LV. 128 b42); IS d'Urké I. 46 (ovf. IV. 680210). — især i forb med vrå; the messer, som iwroor, wincbel oc hiørne haffwer wæretholden. Mb 20” (jf vinkelmesse); PIV. 4022; Rch 32, 172; Dmdo 107; bun (2: jorden) haver endnu baade vinkel og vraser. LyschG (1726) 44; er sagen handlet icke i vinckel eller vraa. Cold fort 23; — io mere hand søgte oc randsagede vdi alle vinckler oc vraaer. VdS 467; raadet Jod vdi alle vinckler oc vraaer vdspørie. Hlvf VI. 52. Forb. også alm. i Sv, jf Dalin O: vrå, —
• 2) (t winkel) værksted, arbejds- rum; om meiisterne erre enhuer paa derris wiinckell. ChrIV"% IV. 80; holdes de paa en vinkel for sig til arbejde (1668). KD V. 789. JF hjørne- (II. 38021), kryds-, silke-, skærs-, ulmer dugs-, vandmagerv., indvinklet.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚿᚴᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.