Vindserskåle

The Old Danish word Vindserskåle can mean:

• no. skål til en bismervægt; huer mand schall haffue reth maade med alne, reth skipp, stob, quarther, bodhe till viin och ol, windtzer-skaale. NAM IL. 268. Vindu(g)e [vindu(vje], no. (isl vind- auga) vindue; kasthe thet swo vt af windughet (1454). NAM VI. 42; lodh hon thæm nedhær ath cet wind ugh. ÆB Josva 216; thet kiod hanhanom giomen thet winduge bed. RD I. 72 (= vinduet. RD IL 193); — hand ud aff windugen saae. DEF III. 449a (= vinduett. sst. 4450); — hand søgte ad winduffuet hen. DF IV. 378b (= winduyt. sst. 380b); — fenestra, vyndue. CPV; — han spranck gennem it vindue. HWR 18%; — (1645). Or" II. 245 (ovf. III. 854bø); han slog vindvet i. Fors UL af;. ø vindverne. sst. 7; — HS 641 (ofl. 878as = I fenestra. udg 1724 114) — fit.; antworde wort huss i saa gode made, som the anamet, bothe met bencki och wondugh (1441). Nyrop Skråer I. 631; — KD 1. 293 (ov H. 879810); — huad som helst skade, som skeer paa tag, wynduwe (1477): DM IL 22; der folde oc vinduffue af husene ned, Rerav, Frederik IL. 03%so — hadde de fromes raadhuss stå mange windoffue. TdmH a7” (jf 25% vindégha); — allæ winduæ te ære + cristal. MB. 16814; gøre dine vinde af kristal. Jes 8412 (1550, 1607, 1047: vindver); I Msb 711; RAM I. 659 (ovf.IV. [50219); try vindue. Tdm II. 49; — wind- uffuer och døre, som er jndsett (1621). DS I. 26; stan i vinduffver och dome. TkA I. 104; vindever (1648). Rsv" IV. 399; — borgestuen med nye winder (1643). DS VI. 188; winduer. sst. (f. g.). Se også u. smsætn. — ud- siling af varer i og handel gennem vinduer nævnes oftere; Schlyter IX.485 (ovf. I. 245a u. bolt); holde brød falld paa theriis winduger (1559). GhA MII, till 43; skeer thett saa, at brødt var ey fald paa torgit eller paa wind- uge. sst. — lade sit v. op 0: give sig til at handle; ey lade sit wiln]- dhuwe vp elter kiøbslaa (1496). Nyrop, Skråer 1. 776. Jf Schul V. 686240. — overtrædelse af handelsvedtægter straffedes med, at den handlendes 2 vinduer tilsloges; — skulle oldermæn laftue foll macht hans vindug at lykke igen ok formene sko at gøre ok at sulie (1450). Nyrop, Skråer II. 121; skal ollerman oc lensmen sla hans vimw till (1492). sst. 227; huilkenn af bryggernne som findis her emoedtt att giorre, skall bøde … och ther thill met skall theris winduer tillslaaes. KD IL. 440. Jf vindugegæld (-pen- 2ninge). — springe ud af v., se IV. Tla1 Medens ordets sidste del er alm, erkendt for at være isl anga (0: se), har Th II. 2017 (jf MDD, MDO, Outzen 399 not, Hagerup? 107, Kok I 416) villet forklare første del = sv vind (0: loft). Dog er den vistnok det sædv. vind (0: luft, ovf. 831486), jf: Okasby, Dict: vindauga, Schlyter:

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚿᚦᛋᚽᚱᛋᚴᚮᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.