Vinde

The Old Danish word Vinde can mean:

• go. (isl vinna) 1) udføre, fuldføre; haftner Gud oss bidh sænd, ath wynnæ eth kostælight dags varke. RD TIL 5616 (= CP V. »38%); naar en skipper icke kand vinde stn reyse midt i orden, Deb 40. — 3) overvinde; HKv 2920 (ovf. I. 33), 4 (ovf. IV. 80025); 6214 (ovf. )IV. 24an); 3321, 22, 2, 25. RD HL 1505 (ovf. TIL. 356D25 = winde offuer. CP V, 10810); Rkr i4 (ovf. IV. 163821); Mi haffver eg vounden denn stuore karll. DgF I. 98b; dit hus lad møreket vinde. Hex fort e3; ieg vinde vil alt det, mig er imod. Pså I. 3843. — sejre; all den stand, hand ræcte She hender op til himmelen, vunde de danske, Hvf IL. 106. — 9) få, forhverve, vinde; wynde eller for- werffue theres lifts føde. Rsv% IV. 117; — will hand thet (0 gildet) witne igben, vitne thet meth en tone oll. Nyrop, Skråer II. 138, 136; (1512). KD II. 193 ovf. IV. 426); wij wille handthere (jf bet. 4)) oc widtne. Jak 418 (1524; CP: vinde), jf ovf. IV. 813226; hoo intheth wavwer, han inthethx windher. PL%+ I. nr 505, 711; Reh 57; — then samme mandh, ther liweth aff hanom wandh. RD I. 30 (= ower- wan. RD IL. 158); PSO II. 166 (ovf. I. 886D u. først 4)); — laurea, krantz som the bore, ther seyer vunde. CPV; aff huilcke de vunde ingen prijs. VAS 453; huad der vands oc tabtis. Hvf III. 392; — om han wnnæ seyær. NAM V. 163; huad gaffner det men-nisken, om han vunde all verden. Mark 82 (CP, 1550, 1607); — PSO I. 853 (ovf. III. 600bs2); — den buck, som jeg har vundet hannem fraa. Buc (1680) D2. — v. bøn 0: få sin bøn op- fyldt. M. Jf få bøn, se d. 0. — tm. som no. noget erhvervet, ind- tægt; till halff seng och hallfit bo och allt halfit wundit (1484). Rsv% V. 533, jf Schlyter, Sv lag XI. 56: tilso alz halffs wnnet ok ownnet. — 4) indtage, erobre; der Vespacianus kom oc want den same stad. TdmH &6, b9; — siden te hanmym (0: staden) wnnæ fran te cristnæ. MR 1328; wunde en stad, som hed Julin. Rkr m2'; vunde wi alle hans stæder. 5 Msb 284; — thet wor wnnæn til Danmarch. NAM V. 173, wan. sst.; tha jeg haffuer wnneth Frankeryghe. RD IIL 354 (= wundet. OP V. 2521); wunnen. sst. 1055; om det dleff vundit eller ind- tagit aff det suenske krigsfolck. Hvf VIL 81 (= wunith. Jkdahl 1687); — priise som vundnede och tagene vorde fra wore fyender (1536). DM V. 14. — 5) tvinge, nøde; kunnæ myn herre winnæ hanom ther til meth rættæ, tha wildæ han thet gøræ (1409). NAM VI. 16. — 6) friste, beholde; deso vilde der med baade staa oc gaa den stund, de liffuit kund vinde. LysehC 243. — 7) vare, holde ud; thin amynnælsæ wynnær nw oc ee. KhS I. 432; ce men værelden wnnee, the inge UGE, HE aldrigh tald the pine. HKv 2818; ee mæn gaflwer wijnnæ, tha ær modher oe dotter wænnæ. PL" I. pr 11)8; PE 423; thett blyffuer, men lyffuett kand wyndde. DgF Jl. 2902; 12812 (ovf, HL. 708am); se også ovf. IM. 600 b s8-43. — 8) v. (ud) over (isl vinna yfir) o: overvinde, sejre, overgå; CP IL 229; V. 10810 (ovf.s 835as0); i alt dette vinde wi longt 1offuer. Rom 887 (1550, 1647; 1594 og CP: offneruinde); Psb IL 73; DgF i. 378b; anden gang slogs S met K oc vant hannem atter offuer. Hvf I. 221; omkiødelige. fristelser, huorfore de ere oss tilskickede, oc huorlunde mand kand vinde dem offer. Kemp" 32; har du ham vundet ovr med sang. Buc (1680) b2Y; aldrig skal nogen menniskelig aand være saa spitsfindig,at du jo ved herrens aand skalt vinde dennem ofver. Brochmand, Post I. 77a; dem vant den dommer Barach vdoffuer. PISk d1". — overbevise; wor natur er fuld aff synd ... tw winder then-nom offuer, som thette ey tro. Psb I. 55; dit hierte vinder dig offuer, at du est en tivff for Gud, PD" 05. Jf over- vinde 2). — 9) v. på (isl vinna å) lægge vind på; pas snylhedh oc styrekæ han mogs van. Rkr e5% — 10) If. = 8); saa lenge meg wijndes lifuet. PE 321; ieg vill eder elske, saa lenge mig vindis lyf. DEF II 15b; I. 378h; IV. 187a; om dennem ellers vindis liff oc lycke. VAS 544; Rch 131; om hannem vindes livet. AB IL. 159; — mendtz ieg winndiss lift. DEF III. 97a, 1023 (= wosse windis. sst. 111a; ieg wentis. 1072)— (vinde. FA I. 45, 1. wurde, se ; INyrop, Skråer JX. 248). Til bøjn jf Bi I. 21. Jf af-, for-, frå- (UL 1489) ind-, over-, til, underv., Jogufor- (IL. 730b2), uaf-, ufor- (IV. 617216), ulovfor-, uvunden (IV. 71581).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vinde (I)
• Vinde (II)
• Vinde (IV)
• Vinde (V)