Vinde

Old Danish Dictionary - vinde

Meaning of Old Danish word "Vinde", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Vinde can mean:

go. (is) vinda)
1) vinde, vikle; glomero, at vynde nøgle. CPV; habec(!)ula, vinde, som bartskererne vinde om saar. SmdL 88; Etym 526; Steph II. 649; qvide skal vinde siv tott udaff teen. KS 188 (jf+ ovf. IL 612a471). — indvikle, svøbe; i tager mig hid det vinde-bond! ieg vinder min sen sielff. DEF IL. 122a; naar hun skal insvøbes eller vindes, SP 21. —
2) hejse; (1545). NAM I. 268 (ovf. II. 592a27 = nt winden. DM V. 234); de maatte til søes igenc vinde seyl op. PISk di; vndkom G aff taarnet formedelst en knectis hielp, som vandt hannem igiennem vind-? uet paa torffuet met it langt reb. Hvf I qq1"; — giorde sig reb aff sin lagen, vand sig need aff tornet. Lysch 338; Mark 24 (OP; ovf. IL 214b12); de vinde hannem met reb ned i kulen, Jer 386; DgF IV. 293a (ovf. IV. 169241); disciplene vunde hannem ned i en kurffue. Tdm IIL 26" (= ApG 92%, CP og flgd. overs.); VAS 105; vunde anker op (1672). Stolpe, Dagsp JL. 196; — [warth] wunden ouer mwren. RD III. 10310 (= CP V. 70s9); f ovt. TIL 214bm. —
3) flette; paries eratitius, vunden veg. Etym 257; NL 206. Jf be-, i, ned-, omkring-, om-, 10op-, sammen-, tilhobe-, udv. — Vind(e)- bro, no. hunk. ( is] vindabré) i nuv. det. ; som sit skip Jader gømmen winde- broen oc hwn faller nedher (1443). KD I. 174; — Etym 1416 (ovf. II. 872b21); Steph I. 592. Jf bro.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.