Vilfalælre

The Old Danish word Vilfalælre can mean:

• go. (sv villfara, t will- fahren) føje; man dennom med nogen daatlich forretning wiilfhaarer. CIV% I. 188; — daa kan man uell wyl- fheere samme herre. sst. 111. Jf vel- fart 4).ilje [velø], go. (sl vilja) 1) ville; om j jkke wiliæ. Dom 916 (ÆB; 1850: ville); ikke wiliændhe læ hannom Jan. ÆB 5 Msb 159; — at vilde som de fleerste er skadeligt. GHD I. 420; — ønskende; lad mig ey frembedre komme paa veyen, mig igien vilt lede, som dig befalder vel. Thms 301; — MR 7912 (ovf. III. 426811); (1508). DM IV. 185 (ovf. 11. 67109); som driffue vele vragledes. Rsv% IV. 100, 117; wele wij høre. PE 64, 259, 395; ther wele meg ontt. Ps 354 (FV; CP: ville gøre); wij wele theth forskylde oc be- kende (1594). NAM V. 140 (jf wille ovf, I 1404168): hand well lade mytt brolup giorre. DEF V. 1. 821b. — forb med tm.; huor titt vilde moder mig fra sig laget. TK 81. — Jt Lyngb? 32, 68; Råq 1. 279, 417. — 2) måtte, skulle; PIV 2723 (ovf. I. 88820); indtil at hun vilde til at gaa i barsel seng. UK e1; bielckerne ere forrodnitt, san the endeligen wille våthagis (1584). NAM I. 101; SthU 03 (ov. IV. 543bs4);den punkt udi fornævnte artikel ende- ligen vil udelades (1612). NAM II. 175; (1628). Tauber, Sorø Acdm XI (ovf. IV. 46bøj; CDHV% IV. 282 (ovf. IV. 29022); (1648). DS VI. 189; BruunK. 17; en decl aff det (2: blyet) saa brøstfeldig, at det wil igiemn omstøb- biss (1648), Or II. 196; disse vil oc settis i kielderen om vinteren. Holst IV. 67; AB 1. 98a (ovf. IV. 388bz8)Jf MbO: vine 7) slutn. — v. være 2: blive; dissimellem vil det ey anderledis' være. Hog 248. — 3) v. frem 9: blive til noget; PISk e2" (ovf. u. fordrage 8). — 6) v. med o: kræves, forbruges; (1584). KhS VI 98 (ovf. 1V. 39648). Jf nuv. gå med. — 5) v. til 0: a) forslå, blive til noget; mange menniske bede, at Gud skal hielpe dem af denne eller 3 aff en anden fristelse, men det vil der icke til. TAmU 05%. — b) = v. med; il her krudtt, lyntertl(1611). GhA VIL 204.Jf VSO: vil 4). — JE be-, for foruv.; ild, s(i)elv-, uviljende; god-, ildviljet. — Vilje (vilgtiJe), no. (isl vili) 1) i muv. bet.; bank.; vorde din vilge paa jorden, som ban er i hemmelen. Matt 610 (OP (cv Luk 112; 1824: hun)); CP IV. 30310; PIB a7; Psd 1. 1302, ø e323b; Rerav, F XI. Kron 6%; faste jeke andhet er en cen kierlig willie, oc huo som hanwm haffuer, PE 253; bryd du vor villie, forhindre hannem oc Jad hannem icke gaa for seg. TP 26"; vilien skal rensis aff all wlydighed, at hand altid findis beredt til lydighed. HemmP? I. 67. — hunk.; HS 14784 (ovf. IL. 66ba); willien hun wor god. Dge II. 7b, 6b (hand. sst. 92); Nor.Nissom, Husspejl f2 (ovf. IV. 787b7); det hører villen til ad elske ... da bedrager hende et skin, ad hun ud- 2velger de vexre. ComD & 860-1; TKH 188 (ovf, IL. 82bæs); se også sp am, Jf PSK 15. Hank. | Isl, Fov og I ff Grimm III. 502), hunk. i Sv og dels n. — bør allæ eristnæ menviske thet ath elske oc godh veliæ tell af hafue. MR 228 (jf fov velia. Råq VI 514); — stadfæster iegh thet met ik oe wili (1422). DD 16. J form, f Jensen, Vendelbomål 1891; — Gul 10 wildhæ Jadhæ syn wilghæ 'theo. HM 4; CP II. 153 (ovf. IV. 806 bas); HWR. fort 2 (ovf. TIL. 250b48); vejret vi have sin vilge. PSO 1. 425 (vil. sv 145, 488, 480); — Kv vå974 (os. III 254as0); Guds lofiter or fulde med ville oc effne. GYAD 1. 241, 242 (ville sst. 65, 66). — Ht; ere der 0% tuende vilie oc domme. lvass, Sjel Roseng nn8"-001. — yderste (sidste. 2 v. o: bestemmelse på dødsleje, (1833). HT4 JL 491; Etym 1323 (of IL 742b4,11). Jf sv yttérsta vilja. — udi fri v. 2: med fri vilje; (1549). DMs I. 331 (ovt. 1V. 53120). — 9) kærlighed, forkærlighed; den ene hagde stort yndest oc vilge aff abbeden. CP IL 56; I. 58; der abbeden saadan kunst fornam, hand fick end bedre rilge til ham. BR ad"; den, som Gud mhaffuer willie til oc wnder well. TVå 216; PIV 1017; Bek hand vikle der il. Hvr L 002 (frgå. o. ovf. I. 18309); kongen ik saadan ville til denne kur merjunker, at han skulle være hos han- nem altid (1668). NAM IL. 544 ju0?).— til v. 0: til behag, for at føje, til bedste for; Luc 92 (ovf. IL. 398281) obsecundo, at gøre till vilge, obsequon at vere til ville. OPV; Dict; lesller lærd till vilje. Laur €1; (1595) NAM V. 221; Dgf' UL. 5912; gore oc sige dem tit naaget til villge faar fryet oc. egennyttighedz skyld. HWR 118%; (1586). KhSe VI 494; som ieke vide Jandsens Jeylighed oc vil dog (herrerne til villie) meget skriflue de om. Lysch 191; (1632). Rov" IV. 395; det, hvor ved hand gier en til ville BT1 57; PSO II. 159 (ovt. 11. 82124) m — vide til v. ovf. IV. $070m. Vil (ovf. 1V. 62332) og vilje udgå få samme rod (jf Kdq 1. 280; Jessen79), have derfor til dels samme bet. og kunne vexle, jf Rsv" IV. 76: vilge=

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᚠᛆᛚᛅᛚᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.