Vildelse

The Old Danish word Vildelse can mean:

• no. 1) vildfarelse; ther aff matthæ stor willelsæ worthæ. Luc 20; huat villelsse haver thu fangæt, at thu dyrcker thæn Gudh. HKv 3928; Br 24025; som lefide effter verdenss vildelse. CP I. 61, 9; T 7; Psb I. 83; af ond tillokkelse er jeg ført i vildelse. AB I. 285b. — 2) fejltag- else; theth ey skal mowelskæ wæræ giort aff willelse. 1 Msb 4812(ÆB; 1550: vildfarelse); foræ syn willælsæ. 4 Msb 1525 (ÆB, efter håskr; Tavsen og 1350: wanwittighed; Vulg begge st.: errore); Etym 731 (= mendum seripturæ); buor 2 1 vildelse findis, thi dette ord sættis stacked oc er langt. Pros 204; vildelser i trykken. PSO I. 591. — 38) afsind, forvirring; vildelse oc galenskab. Dict; Steph I. 2435 (u. phrenitis); min fornufit haffaer bewaret, att den icke er kommen vdi willelse. Jm 10, 65; skeer drab af nogen i vildelse og raseri. DL 6-6-17. Endnu brugeligt. — 4) = vilde 2); Bunt% II. 138-389 s(ovf. IV. 608281). Jf af-, for-, tryk(ke)v.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᚦᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.