Vildbrad

The Old Danish word Vildbrad can mean:

• no. 1) (isl villibråd) 1) vildt (vilde dyrs kød); the æthæ falkæ kiøth foræ willbrath. Luc 46; 1 Msb 252 (ÆB, 1607 og 1647 i r.); fire tønner wilbradh (1509). DM II. 147; (1587). Rsv" IV. 188; honnig er en kaastelig spise, huilcket ieg faar all; vilbrad vil prise. HWR 88; (1581). HuDB 491; Lappen i det field slig vildbrad vel behager. Hex 66. — aff 1 tønde viltbrad 80 rætter. Bernts IV. 571; — viffuen hand Jøbber y skuoffuen: hand acter seeg wilde-braade. DgF IL. 267a (= en wildbrad. sst. 2748), jf sv vildbråd; — fare de i jagt efter deres vildbret. Suhm I1. 73; — vildprad aff feede giess oc stude. GH 200. Jf t wildb[pjret. — suppe tillavet af (el. som af) vildt; Diet (= jus nigrum, pulmentum piperatum). Efter M: sort suppe. — 2) vildt (vildt dyr); hans swønæ tagæ feskæ, fuglæ oc vilbrath. MR 12210; som en flugende falck eftter wilbrad. CP V. 4545; smaa hunde sojage vildbrad op. PSO I. 355; ieg seer, at tro er falsk vildbrad, Rch 100 (jf sst. 398); PSO 1. 453. Jf svinev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᚦᛒᚱᛆᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.