Vilælnge

The Old Danish word Vilælnge can mean:

• no. 2 (isl vængr, sv vinge) i nuv. bet.; GPV (u. ala); MP 249; Etym 38; Steph 1. 1172; — vdbred din vinge offuer din tienerinde. Ruth 39 (1607, 1647; 1550: dine vinge); — denn wilde fougell brede ud med sin wennggi. DgF II. 19a (= vinge. sst. 152). J form, jf Jensen,Vendelbomål $ 163. — fit.; han wt- rakte sine winggæ. 5 Msb 32 (ÆB, 1550; 1607: vinger); som en høne forsambler sijne kyfflinger vndner sijne winghe. Matt 2387 (1524, CP, 1580); Åb 1214 (sst., 1607; 1647: vinger); han fleg paa wæderins wijnge. Ps 1811 (FV, 1550; CP: vinger); DgF IL 107b; Rch 38; hun haffuer snare vinge, Sthl 22%; — theris wingers flug liude. Ab99 (1524, OP); 3 Msb 117 (T, ovf. II. 566210; ÆB: winghæ, 1550: ving- ene). — min wenger di war saa brede. DgF IV, 437b, 569b (ovf. I. 567b10). — 2) fremspring, flig; alæ pro- pugnaculi, vingerne, bredden paa bol- verket. Steph I. 222a. — stænke- bræt på en vogn. M. — 3) fløj (af en hær); vingerne, fløyene paa en slactordning. Steph I. 294; vor venstre part oc vinge begyndte saasom i for- virring om at svinge. AB II. 436; M, Jf 1 ala, t flågel. Jf sejle-, skade-, 10 smutte-, ørne-, hesselv, — Vinge brase, no. stærk lyd af bevægede vinger; dig skytten efteriil paa hofved- løse hæst med fluend vinge-brase. Hex 156. Jf mut bras, brask 1) og bras- ende ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᛚᛅᛚᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.