Vietræ

The Old Danish word Vietræ can mean:

• no. piletræ; pile oc vie træ, Ps 1872 (CP); Etym 1173 (u. ster); Steph I. 178b; Bernts I. 10. — Vidne [vinde], go. (is! vitna) i mur, bet.; (1424). DM IIL 182 (ovt. II. 413b9); at the saa votne, thet vitne wij (1498). DM4 II. 195; thet vytnerojek met mit indzegel (1508). Håb I98; Ioannes witner om hannom sigendis, Joh 115 (1524; CP: vidner; 1550: vidnede), 7, 32; 580 (= vinde, Brochn, Post I. 566); then widnær æy we, som wredher ær. PI" I. nr 517 (mig forvansket, jf sst. IL. 514); ieg vidner for dig, at jeg er Gud. Ps 501 (CP; 1550: Jad mig vidne); — ath the so wotne ... thet wintne wi framdelissmeth wore indzegler (1408). DoB 359; at det saaledes gich, vinde vi med vore indsegler (1468). Rsv I. 8, 19 (ovf. III. 688b18); PL"% I. nr 289; huorledis huer serdeelis for sig vind- ner. Rsv" IV. 36; wij winde, att Jesus Christus er oss næst, Psb I. 42; idelig vinde oc paaminde om de hendøds nafm. Lysch præfat 8, 20; Broehm, Post I. 560b; — witnet form 8 danne so men (1408). DoB 859; (1462). DM IV. 238 (ovf. TIL. 671b48); som vil- nede pa theres gode thro (1479). Hib I. 32; vitnet. sst.; 96; de andre tro vitnet (1587). DM VI. 144; — Rsr I. 65 (ovf. II. 205b6); — vindithe thisse 8 dande men (1495). FA I 70; FA IL 158 (ovf. IL. 257 a2%); — vantt uti theris helligens edtt (1549). Ro I. 123; hand wannt løgen (1558). Rs"0 IV. 261; want, att band tit och mange sinde haffuer hørt (1621), NAM I. 88%; Wulff 108 (ovf. II. 205 b16); hand vant og endnu vidner. Brochm, Post I. 7204; Jm 80 (ovf. IV. 80822); — (1408) DoB 359 (ovf. 119); wontne. st; (1493). DVb 107 (ovf. 111 797410); 185; tesse otte men votne paa tieres gode tro oc sannen (1496). Barer, Fam. Rosenkr. dipl I. 189; hvilkeottæ mæn wonne paa theræ siæl (1438) Tvd 1622, 11328 (ovf. 1. 4624); hwilkæ ottæ men wondhe cendrectoli på theres troo oc sannæ (1469). D 211; wonne alle endrecteligh opp? sheris gode tro oc sannen, at the børde oc sowe (1496). DM IV. 12; (1588). NaM 1. 25; (1879). DD 111 (ovf. u. endrægtelig); vunde, at de intet hand- jede enten for vild eller venskaff. VAS 227. Se også III. 671 bø, 683281, 88, G86a20-2:. — tim; dw hafluer sielf vindet for oss oc sagd. 2 Msb 1923 (D; (1574). Rsv III. 239 (ovf. 1V. 145234); — noghre mendt halfde vot- sit (1840). Rev I. 59; som Johanneshaver vudnet. KPs 37 (= vidnit. Thms 63, Cassuben 157, KPs? 310; Psd I. 140v (efter Psb 1559) ; haffde vonditt, at… (1470). Rsv 1. 9 (Øgd. 0. ovf. IL 38329); Rsv" IV. 37; vontnett haffde paa troo (1587). DVb 208; vidnesbyrd, domme og andre breve tit og ofte forvandles og fast anderledes gives beskreven, end de bliver vundet »og afsagt (1568). DM VI. 59; VAS 27 (ovf. I. 91au); SR 1. 256; Gud haffuer med mange vnderlige gierninger sundit om hans hellighed. Lysch 207; Brochm, Post I. 619b. Begge bøjn. PSK 31. Foruden omsætning (jf Ovf. Il. 830 2161; TIL 58ass; IV. 4562111) og assimilation ere formerne vist på- virkede af æd vinnæ logh (se Lund), il vine eid (som), jf PIV 280. —Jf vinde 3) (o: få) ndf. — v. over 3: overbevise (om skyld); hans egen ondskaft, som vidner offuer hannem oe fordømmer hannem. Visd 17 (Luther: tberzeugt). JF bevise 4); overvinde 2). — v. på 0: vidne mod; icke hafde vundit hinde paa det, som sandhed vor, SR I. 102; HelvE xxxx2 (ovf. I 85921); hvileken, om der ingen anden vil vinde paa mig, skal ofver- bevise mig mine synder. Brochm, Post L 238, — tm; vidne; hon kan ikkæ straffes. metb witnændbe. ÆB 4 Msb Su (Vulg: testibus). Jf de-, for-, om-, over-, på-, tilvidne (-vinde), afvinde slutn, ubevunden ndf. — Vidne [vind(e)], W. (isl vitni) 1) vidnesbyrd; som for oss met skillige vidne beuist vaar. Byt V. 87 (= sv skelliga witne. DC 7, mulig i bet. 2)); et vidne, som sderes fader havde forhvervet af HD. SRI. 102; kom krøblingen frem og stadfæstede hendes vidne. Beretn 62; — deris windne, hand bode i bye medtt. Rsv% V. 181; (1574). Rsv TIL. 230 (ovr. IL. 587am1); — Herrens. naffa til vinde kreffuit. Roh 88; — dend vind, som iog gaff MM. KhS VII 798. Gennemgående ik. i Nord, så fk. jydsk- hed ordets form. — 2) i nuv. bet.; icke hore keremal vden two eller tre widne. 1 Tim 519 (1594 og flød. overs.) ; ApG 618 (CP, 1607, 1647; 1550:1 vidner; 1594: witnesbyrd); Rv" IV.13; i tho eller tre vidnis mund. Matt 1816 (1550, 1647, jf ovf. III. 687 as; 1524: witnesbyrds); Job 1017 (sst.); at forhøre de vidve. TV 400; samvit- tighed er 1000 vidne. PSO I. 365; — NM VI. 184 (ovf. IV. Tl4am); ere andre vindne tillstede. Rsv% IV. 36; it tro vindne, Åb 15 (1500, 1607: vidne; 1524 og CP: wituesbyrd); — fører vindner frem. Dict 12 (Etym 424: vidner); (1646). DM V. 24 (ovf. JIL 320815); articklerne paa hvilcke vind- erne skal forhøris. RFII 240. Jf bag-, bænke-, dels-, efter- (også I. till 54b), for-, fordels- (1. till 61 b), købe-, lauds- ting, ljusnings-, lure-, mod, rådstue-, sanke-, sjuns-, sogne-, stokke, tings-, udlægs-, udviselsesv., vidende 2).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚽᛏᚱᛅ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.