Vidsord

The Old Danish word Vidsord can mean:

• no. sæt- ning, udtalelse. M. — Vide [vede], go. (isl vita) 1) i nuv. bet.; myt nafin i fonge jekj ath wedhe. RD II. 121; HS 1712; at jæk skal wedhe, ati ære ikke speyære. ÆB 1 Msb 4284; twkan wel wede, hwad meg giør møde. Psb I. 84; — ieg gaff mig icke vdwijde noget. 1 Kor 22 (1524, 1607, 1647); at wi skulde see och vide sligt. HWR fort 6-6". — nut.; jæk wedh, ath herren skal antworde ethær landith, Josv 209 (ÆB og flgd. overs.); thu vest, at thesse ordh ginge ey fram. HS 7123; — ieg icke wijd, huor the haffue lagd hannom. Joh 2018 (1524;CP og figd. overs.: ved); thu wijdst icke, huor aff hun kommer. Joh 88(1524; CP: vist (jf v10; 1524: wedist); 1550 begge st.: vedst); — ieg vide saa vell, du vill hinde ioke gaatt. DEF III. 141b (wed. sst. 187a); — nescio, vider icke. Etym 1119 (veed. sst. 1117); — wedhe j theth ey, at ther ær enghen mik lige. 1 Msb 4416 (ÆB; 1850; vide); the wedhe inghen, hans nades breff haffuer foracthet (1526). NdMV. 108; LauwrU 40; huad gode raad veede i at giffue. Rch 53, 67; — huilkit wij wijde, thet taale wij. Joh 30 (1524 og flgd. overs.), 2; — forest, m. (isl viti); jeg tror ingen at være saa groff, at hand vide ey. PIV 352 — dat.; westhæ nw grissæne. Rkr i4 (= wisthæ. Rkr% v2689); — hand wijste, huad ther war vti mennisken, Joh 22% (1594 og flgd. overs); hm ey wijste, at thet war Iesus. Joh 20x (sst.). — bdm.; ved møghz oc tale cy alt. Psd I. xxvi5; spør du, huorfor hand inang sig saa vit, da veed. BTII. 65; hør din dom oc veed, at du est ej ræt en ecte mand. TkH 41. — tm.; værende sig (noget) bevidst; om en siæl, ikke wedendhe, synder. ÆB 4 Msb 157,28 (widendhe. væ); — gløre videndes mig selv saa taabelig. SortH a4". Jf Lyngb" 34; Rdq I 277. — v. vel 0: være ved sam- ling, være sig bevidst; tho at her Y vistæ ey væll, han giorde ey tha forwten skæll. RD II. 193 (= sv viste ey væl. Iv Jejonr v2121). Jf Fritoer? IL. 971bø. — hun ved sig ingen dag o: er nær ved at føde. M. Jf FeibO I. 171a27; dag 3) ovf. — 2) kende; PL+3 1. pr 1161 (ovf. IV. 81602); de, som vide Gudz vilge oc bud ord. CP II 153; om thu wijste Guds gaffueJoh 410 (1524, OP; 1550: kende). — v. tys med, se ovf. IV. 50828 at 4— med fho. kende, mærke; vi wedhæ ey aff, forræ han ær død. RD I. 301; medhen wy wede aff theris swigh. RD HI. 52 (= CP V. 61); then ær gladh, ther eij weedh af waandhe. PL+%% I. nr 552; som wiste icke aff nogen sond. 2 Kor Sol (15% 1550, 1647). Endnu brugeligt; — i vidæ ther lidæt till. RD H. 179 (= wede. RD 1. 54). Jf isl vita af (til, — 3) tænke på, arbejde på (1528). NAM IL. 148 (ovf. I 7380 — NdM V. 89 (ovf. IV. 796207); vilde och handle thend andens beste (1399) Rsv% IV. 162; han bad mig venlige vide hans beste. HWR 65; — skal ki alle maade vide hans fridstand oc beste, Hvf VIII. 25, 24; — wide och gøre syn almw gaffn. Rkr bl; (1568). Rsv TIL 70; saa wortt gafin eh bedste maa bliffne wiidett och zammitt (1581). NAM I. 78, 169; hver Fudres gåfn oc beste vjde oc ramme. RFI 214; — hand Skal icke vide tangens eller hans rigers skade ved sig selff eller andre. Hvf III. 155. — Vuk o: være taknemmelig; for ibennom wide hannom tack. PE 16; 188 271 (ovf. TIL. 867a10); jeg ved sder derfaave tack, ære oc priss. HWR S2; VIS fort 11; haver ikke end engang videt os tak derfor. VaSv b7; fvf VIL 247; at vi icke skulde vjde demem tack, der gjøre meere, end de ere skyldige. BP I. 59; Ju 262. » tIMbO IL 1519 og MbG IL. 266 henført til vede (ovf. IV. 765b18), men ud- trykket er alm., jf t dank wissen, fr svelr gr, er 7domw edb; derimod ere ordene sammenblandede, jf ovf. IV. 766219 og vede t. findes, se ovf. IV. 765bs2. Jf VSO: veed A 0). — w til vilje 9: gøre for ens skyld, tage hensyn til; hand vidste slet ; ingen til ville, men tog den norske solv i hand, LyschG (1726) 31; hand sår de danske bevangen oc vidste de swnske ringe eller intet til villie. RFJI 123; M. Jf (til) vilje. — 4) v. sig selv 0; tilskrive sig selv; hvis skade derpaa kunde være sket siden, det at vide sig selv. Wulff, J Bang 223; Rsv% IV, 407 (ovf. IV. 76721); M. Jf vide, go. 2) ndf. — Jf af-, fore, for- (I. 4427), tilv., sam-, 1-, 0 velvidende, be-, ubevidst.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚦᛋᚮᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.