Vider

The Old Danish word Vider can mean:

• no. (t wisser) kundskabsrigt menneske. M. Jf medv. — Vide(r)lig (vilelttetr)lig), to. (mnt witlik, æsv viterliker, sv veter- lig) 1) bevidst, bekendt, åben- bar; so obenbarligh, at thit wideligh ær. Nyrop, Skråer I. 11; alle men skalwythe- lieht wæræ (1404). DoB 188; allæ meskal wytligt weræ (1410). HT s VI. 372; — thet er mik oc manghe wel widerlicht (1405). DOB 221; siæ af te øpperstæ [ting], som mek viderligæ æræ. MR io 170; (1463). NaM I. 154 (ovf. III. 841bs6); vaar det viderligt, at samme oxe pleyde at stange. 2 Msb 2186 1550; 1607: vitterligt); HWR 111 ovf. IV. 729280); — thettæ skal alle mend wettælich wær (1408). DoB 398; — wdt aff naagett andett sandt witterligt witnisbyrdt beulises. Art (v Rørd) 48; gnarum, kiendt, vitterligt. Etym 529, 427 (u. manifestus), 820 »(u. cognitus); (1648). Rsv% IV. 418 (ovf. III. 187as); leg want, att mig om ded forræderi intet war witterligt. Jm 80, 59, 141. I denne form endnu brugeligt. — 2) bevidst, forsætlig; Rkr cl (ovf. Il. 115888); hwo ther falsehæ pennyng wydderlich och meth wylie frembær. Rsv? V. 231 (= ] scienter. sst. 280). Mulig bio. — Som bio. 1) i bet. 1); som viderlige haffuer naagen hore hoss sig vdi sit huss. HWR 58". — 2) i bet. 2); som hafiue huos thennom stolne koster vitterlige. Rsv% IV. 40, mulig to.; huo som set- ter sig viderlige op imod Guds ord. Tdm I. 170. Jf uv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚦᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.