Vi

The Old Danish word Vi can mean:

• sto. — afhf.; forlath oss woræ brothæ. Luc 16 (jf Matt 610, 1524 og figå. overs.); Rkr b2” (ovf. u. både, $t0.); — the 5 saar, ther han toldbæ sfor woss. Luc 11, 16, 53 (ovf. III. Tlbs), 60; KhS I. 441 (ovf. IV. 389b1), 440; saa stor en wiff møtthæ voss ther. Rkr e 1"; (1497). NAM V. 1580-51 (ovf. I. 695 b18); som skrifftheWoss kenne oc Jære. Dommed a4; CP 1.68, 125; Psd I. 2a (ovf. IV. 383 br), 224, 1158; haffue vos til exempel siffuit. HWR fort 6, 24 (ovf, IV. 333bu), 68 (ovf. IV. 8922); beringittåi vos (1565). DMs IL. 84. Jf Bl I. ] m20. -- wor skicket for ossæ (1512). DS2 IL. 7; thi so wonnæ for ossæ. st. — Som ejef.; hwærkæn os skwidhæ smen kienæ. RD 1. 184 (= h. voræ. RD I. 277), 16 (ovf. I. 7Oas); Hvf IL 64 (ovf. IV. 581 bs0); saa en hver 9 skal være aldeelis qvit. Bernts III. 318; som en hver os er tilfalden. sst. ovt. I. til 483.10, se også IL 281 a8;VW. 179218. — ejet. (ist vår); foor Sten bywdken hiem til war. RD I. 74; stume ærende at werffue till wor hoss Javemn (1515). NAM III 210; — till rigens oc allis wore skade oc forderff (1538). Rsv% IV. 152. — som delings- ejef.; nar en woræ eller wj bodhe fongæ the feem hundrit mare (1400). DoB 108, 333 (ovf. u. ander 2)); skall hwer wore haffue en kniff i syne ærm. RD III. 41 (= CP V. 56); II. 277 (ovf. sp a45), 144 (ovf. I. 70a4); ængin wore skal gifwe B's sønær hwsfrw af sine døttær. ÆBo Dom 211; vilde hand vdsende 2 til gissel aff sine for huer vore. Hvf VIII. 305. Mulig påvirket af ejesto., isl vårra ; — (1525). NAM V.23 (ovf. IV. 378245); woris meennd. DEF 1. 232b (= vore m. sst. 2335); som er allis wors be- skermer, Wad I. 7; voris mørckhed. BTI. dedik 23. Jf Rdq II. 474; III. 289.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vi (I)
• Vi (II)
• Vi (III)
• Vi (IV)
• Vi (V)
• Vi (VII)