Vi

The Old Danish word Vi can mean:

• 1908: meile wegs, meil- Søge 2) — sin v. 0: afstod, bort; i RD WP ok red syn weg. RD III. 0 f8"isåb II. 10810, 1181 (ovf. TIL i. 15); — rede theris wag. RD 3u: i (= vey. CP V. 518, 7415, 5 dort, sst. 8081). Jf Lund: vagh; digredior, gaar min vey, gaar bort. Etym 532; Steph II. 447. Endnu alm. Jf isl & sim veg. — gøre vid v. af 9: være vidtløftig; det gielder dog icke saa høyt at giøre her saa vjd vey aff, enten met naffn eller omstends forandring. VV I. nr 18 indl. Jf 1 ambages. — ride længere vej o: gå en omvej, have ulejlighed; at j io hane kommet hanom ther vm længer wegh til oss at rithe, thet ær oss ænkæ liøfft (1419). Hub 1. 8. — få gode v. 0: gå godt; om end all verden var der imod, saa faar det dog gode veye. HiørP indledn 28". Jf sv det har goda vågar, vuv. det har g. v. — (ud)af v. a) bort fra vejen, til side; wigthe I aff veien westen han- um (1890). Rsv IV. 203; han wigedef vægen at besee løffuens otzel. Dom 14s (Tam og flgd. overs.); liggende aff vejen, til en side. Etym 1481 (u. devius). — borte; TSå 121 (ovf. IV.681bs9). — bort, foran; dend (0: baaden) acted ey esping, men gick dennem aldt aff væye. LyschG r3'. — som udråb; affvejen (imperandi modo) apage. Dict; NL 35. Jf ovf. IL. 762b1m. — b) unyttigt, over- flødigt; quæ negotium facessit, aff- veien. sst. 909 (u. dispendium), 1 (ovf. I. 363 nederst); ComO 246 (ovf. I. till 9a u. afvejs); det er ej af vejen. M. Jf i begge bet. sv (icke) ur vågen. — c) sætte af v. o: sætte højt, skrue op; VAS 400 (ovf. IV. 743b7). Endnu alm. i det. a) og b). Jf af 2). — i v. o: a) på vejen, på færde; H oc S blefue beraadde, at de vilde være først i veye. CIS 677; KS 29 (ovf. III. 294b44). — hun er nær i, veye 9: nær ved at føde. Pros 235. — b) fore) i v. 0: foran, i for- vejen; tha gingæ fem aff oss frem oc villæ væræ faræ j veyen. MR 1788-95 — Hvf IX. rå" (ovf. III. 508284); hand befal sit anhang at gaa hen for i veyen. Hasenmiller 28; vaare de for i veyen sligt at afiverge. HiorP (frgd. o. ovf. II. 189b2); huilcken tractat hand ligesom skickede for i veyen for denne prosodia. Pros fort 23; Guds aand er i veyen for os, vi reyse ad himmelen. Faber, Ligpr 0 H Swane 217; vi loed et bud gaa ud for i. veyen. RFII 426, 78; Psd I. 375b; forløbere, dend, som løber for i veyen. ComO 466; døberen, som løb for i veyen ud. KPS 101. — e) (sv i vågen) til hinder; at den ene sidder ieke vdi den andens vey. PIV 112; CIS 476 (ovf. III. 829bs); RFII 121 (ovf. III. 876 b 85). — holde i v. 0: holde igen, lægge bånd på; metsosprester skulde ieg holde nogit i veye. Lyndsay 97; de maatte holde i veye oc hen vende deris penninge til en bedre brug. Cold c 1"; restringo, holder tilbage, holder i veye. Etym 1250; Steph It. 1239. — på (i) gode v. 0: a) nær ved; spe- rata virgo, som er paa gode veje eller er i gode veje at gifftis. Etym 1209. — b) det or på g. v. med hende 0: hun er frugtsommelig. M. Jf s 779b41; » (på Kbhvns amt: hun er på veje. — til V. 9: a) (sv till vågs) på vej; begaff sig da den borgemester til veyes. Hvf VI. 48; hans naade sig til veye gaff til Stockholm. sst. 178 (paa veyen. sst.). — b) (sv till våga) til rette, i orden; skickede hand alting til veye oc i law igen. PISk g2"; der som i icke kunne komme til veye met hannem. PIV 612; Bredal 5 (ovf. III.532215), 6 (ovf. IV. 395b46); din sag bractis vel til veige. LyschT c3"; ela- boro, gior ferdig, før til veje. Etym 613; Steph IL. 503. — bringe til v. o: udrette, udvirke, skaffe; concilio, bringer till veye, forhuerfluer. Etym 148; conficere nuptias, giøre bryllup, bringe til veje. sst. 376, 880 (u. comparo) ; Steph II. 278, 294, 262 ; bad presten att bede statholder sit bringe til weyeatt Walter om Dinas sag maatte mu examineris. Jm 184, 193, 200, 214, 225, 227; — bringe penge til veje. M. Endnu brugeligt i sidste (og et par andre) forb. — uden v. 0: uden for ægteskab; haffuer femten boel- skaff våen vey. Lyndsay 92"; han er gjort uden vejs 0: avlet uden for ægte= skab. M; han gik uden veyen i sin enkestand o: han besov cen; hun ohar et barn uden veyen 0: som bun er besoved med. HøjsG & 1744 f). Jf Riets: uta-må. — under v. (sv under vågen) o: undervejs; er nu igen komen och haffuer hand werritt: 7 wgger wnder weyen (1579). RdAH til 55; — alle under weyens forekommende fremmede admiraler (1665, AL); — under veys. v Aph I. 779b. — 2) side; ær høghræ wæghæn wærk, tha seal winstræ wæghæn koppæ sættæs. DMs II. 174. Jf HU gloss: wagh. — anden v. (isl annan veg 8) o: på den andenide af; annen weyen thet edlæ ris ther løber iet wand. RD I. 322 (=4. w. wed. RD II. 821). Jf Lund: vagt; vegn(e) ndf.; Schlyter XIII 7284. I adel-, af-, age-, alminde- (IV. 5022), far, fjerdings-, hjem- (II. 212as), kring-, løn-, mage- (IIL 7240), midje- (Il. 58a18), skog-, skæl-, snuble-, sol, sten-, søvnhus-, tvi-, tvær, u-, vandre, viborgv., fra-, halv, Jang=, midvegsIII. 53au), tvevejet. — VegljJbrefjde no. 1) vejkant; the tho stene, som stander oppo then weybreyde (1488) Tvd 1236. J form, jf FeilbO: bred, no. — 2) plantenavn plantago; pla tago thæt ær wæghbreth. HH 45; — Br 28710 (ovf. IV. 7 as); plantage maior, stor veybrede. Smdlb VI 2; FD 321 (ovf. I. 81622); Kyll 122-3; Buchw 376; MP 275 (u. ,plantago); » Etym 942; Steph I. 1642; AIDL% pt (ovf. IV. 6217); — plantage, vej- breft. CPV (1510, 1514); SmåL 362 (fl. g.). Påvirkning af d. 0., se udi 2 Lign. navne i f. sprog, jf JT 1; Nemn II. 99ff.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vi (I)
• Vi (II)
• Vi (IV)
• Vi (V)
• Vi (VI)
• Vi (VII)