Vende

The Old Danish word Vende can mean:

• go. (isl venda) 1) vende, svinge (virk); RD IL 77 (ovf. IIL 576bæ, jf omvende 1)); OPV (u. verto), 2Etym 1415, 449 (u. fecto); Steph IL. 1424, 619; tog hammeren i sin haand, hun vende den som en vaand. VåV I. nr 21 v 24 (jf ovf. II. 189au); Kv v8070 (ovf. IL. 218547). Jf bet. 125). — If. vende sig, vende (uvirk.); the (0: blade), thær wændæs nithær aiorthæn. AM 187 4720; hannd wendes till veggen bratt. DgF II. 4304 (= vende sig. sst. 444b); frue H hun wendes so thill wegen igien saa brat. DgF IIL 257b (— wende. sst. 242b); vendis om i hob. Etym 527 (u. glomero); Jøber eller vendis i ring. sst. 546 (u. regyto). — 2) afvende, hindre; verne och vende hans naadis schade. Rsv? IV. 19; wiide theriis besthe och Trende theres argeste (1525). NAM V. 89; (1536). DM UL 85 (ovf. I. 7324); haftde hand vendt oc hindret der vdi, huad hand kunde. Hvf V. 67. — 8) forandre; then koklær, ther hugh kan vende och sin hwærue. HKv 7894; HM 157; pletje ij kettere eth wende nafin paa alting. PE 83; det er en gæck sig gremmer saa for en ting, Fan ey vende maa. HWR 77' ir; vertere sententiam, vende sit sind oc mening. Etym 1415; gjorde gjerning staar ikke til at vende, haver ingenvending. PSO 1. 135. — omstemme; hand vaar først til sinds at drage til kong C, dog bleff hand vendt. Hvf V. 67. — 4) forvandle; en orm var vendher i een wandh. Br 2421; ÆB 1 Msb 192 (ovf. III. 6682, jf ovt, III. 321319); CP I. 99, 249; all hans glæde bleff vent til graad. HWR 34; den staf i troldmands haande til slangen vende, forandre Nili vande. Hex 34; hand vendte vand til viin. KPs 198. — 5) omvende; Ambrosius hafde wend Augustinum til troen meth syno prediken. Luc 6; HKv 225 (ovf. IV. 25280); wende till then hellige tro then gantscke werden, PE 83. — 6) (ut wenden)oversætte; RDI. 183(0vt.IV. 724b1); wendhe nogen bøgger vt aff ib. lien. Allen 451. — 7) anvende; havevwj opboret thisse thusende Jødica marki sun matæ at wændæ oc sva aff at gøre (1407). DoB 318-19; at ieg skall bruget oc wendet til min nestes nytte,» Huberinus 59; haffuer al ting vent pas gerighedz vild. HWR 179 i r.; VåS 22; fort 28; VdV fort a7' (ovt. Il 755bs); som haver vendt stoor flid paa at oplede gamle breve. VdSv ft b7; huis omkostning, de wender på godtzid (1602). RAAH till 182; hand hafuer icke giort sligt altsammen der- for oc vent saa meget paa os til vor forløsning. Immanuel d2; Guds huusjegdog skal vende flux meere fliid oppåt. KPs 207; paa dend at føde de mm vende største fliid. Naur x4". Jf pån,tilv. 3). — 8) komme foran, iud- hente; hunden kan vende en hare M. — 9) v. af o: afvende, hindre M. Jf afv. 1). — 10) v. an 0: an- vende; vender der an din fid 0% vind din komning at tiene. LyschC bå; vender der an deris høredom hansæ hellige hiord at spilde. sst. 61; Mi vende alle kræfter an. Brorson ll. — 11) v. for(e) o: foregive, skyde skylden på; hoss Pilato vende i skin faare, at hans disciple tordt stiele hannem. Tdm I. 170 (= t verden fir. udg 1549 1 188'2); vender fi, skyder for, Steph IL 1118, 938 (& obtendo). Se u. forfe)vende. — 19% fra o: fravende, berøve; m%» de (0: klenodierne) dog slemmeligt fra mig vent. HWR 209; de Holte befryctede, det skulde vendis disse vagt herrer fra. Lysch 230; interverto, vei en noget fra med list oc sug ya 1422; Steph II. 801. Jf fravende 2). — 13) v. (ud)i 0: a) omsætte i; hvis merckeligt som smør oc jern ieg haffde hid ned forskickit at vendis vdi peminge. Hvf VII. 96; schal werre ringe fæe, korn och smør at udføris til at vende i penge (1671). NAM II. 288. — b) prygle med; CP V. 1667 (ovt. IV. 111b8); Dmdo 56 (ovf. IL. Sø6b19); Etym 36 (ovf. II. 78189), si 1387 (ovf. u. bløde 4)). Jf slå 19a) (IM. 8T6b2). — e) v. i blår 0: for- blinde, bedrage; de vende Pilati øyen i blaar. Tdm I. 141"; Heg 86; (1676).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vende (II)