Velvillig

The Old Danish word Velvillig can mean:

• to. 1) (fsv velviliugher) = vel-viljelig; som altid vaare velvillige til ath taale pine. OP I. 114, 86 (ovf. Il. 366219); de ere io selffue veluil- lige nock til rede. PIV 12827; at wi ey ville vere veluillige til, at det skulde komme til nogen krig, orlog eller forderft. Hvf VI. 128 (= sv velvillige. Had II. 357). — 2) for- sætlig; T 122 (ovf. I. 726b u. for- trædelighed); druckenskab er intet 20andet end en velvillig galenskab. SKP 440; (jf ovf. III. 784285); hand kunde hafve blefvet foraarsaget til at giøre sig self et velvilligt saar. BT II 287, Ul. 199 (ovf. INL. 734287). — 3) (isl velviljugr) = velviljet; OPV (u. benig- nus); Etym 122. JF MbO. — Som bio. 1) i bet. 1); uden the wille selff wel- willige giffue thøm i rette for thøm (1518). GhA IL. 59; OP 1. 58, 171; »Rsv+ IV. 21; haffuer veluillige oc effter sit raad oc behagelighed skabt himel oc iord. TAmU c6; (1558). Rsv L 260 (ovf. 1V. 537 286); (1569). KhS VI. 235; VAS fort 3 (ovf. IM. 274an); om Seneca icke beridde sig til velvilligen at døe. BT% e2'; bleff hand betagen aff forskreckelse, saa hand icke kunde giøre nogen verge, men steg velvilligen need til dennem.RFIL 206. — 9) i bet. 2); om wij weluillig sonde, Hebr 1026 (1524, CP); de gifte veluillige vdi liffs oc siælis faare. HWR 108".

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᛚᚠᛁᛚᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.