Velfare

The Old Danish word Velfare can mean:

• go. (mnt wolvaren) være ? rask. M; vAph I 775. Jf fare 3). — Velfafælrtfd], no. (mnt wolvart, isl vlfrd)
• 1) lykkelig tilstand, vel- færd; werffue och ærende, ther riiget ov thes indbyggere magt oc welfardt pæahenge (1583). Rsv" IV. 145;skulde faa welfard oc salighed. TVå 78; welfardt. sst. 78" i r.; Sd 311"; eders ære oc velfart ere oss en glæde. IMakk 122 (Luther: wohlfabrt); vel- fart oc lycksalighed henger her vdinden. HWR 44"; Psd I. 64b; til trøst, glæde, lyeke oc velfart. Mariager dedik b8"';Pouch PT; er hans velfart imod. Dict gå (Etym 814: velfærd); Lysch 47; der er huercken haab til velfart eller til det enige lif. Kemp% 206-7; Pros detik 25"; sin Jyckis oc velfarts sager. RFII 99; — riighens welfar och be- stand (1533). NAM I. 231; IL. 203— denne konst, i huilcken al vor vel- fert. oc salighed staar. TdmU n1'; det er en stor velfert oc icke den Winste lycke at haffue aldrig hafft ugen quinde, Pall, Ægteskabs Djævle df; VAS 51; min herre oc konge Insker ieg lyeke, velfært, fred oc bi- stand aff Gud. Hvf II. tilegn. 2; ald fra A's lycke och welfert (1621). NåM I. 380; IL. 308. — hand (9: % djævelen) staar oss stedse effter ald Vor velferd. TP b1i'y; PSO IL. fort a8 (of. IV. 619ba1). —
• 2) ejendom, formue; al min'velfart' och alt det, ieg æyer. CP II. 412; huess rigdom oc welfart hanss wndersotte haffue. ErF 24; strafiis paa lif och velfart. SR II. 532. I denne bet. er velfærd endnu brugeligt. —
• 3) afskedsmål- tid; drack saa Jenge sit sidste vel- færd met baadsmendene. VAS 409; hand giorde sit folek giestebud, oc de drucke velfart. CIS 646; M. — 4)» samtykke; med rigens indbyggeres vilie og vidskab, velfærdt og tilladelse (1536). NAM IIL 7 (= RAM I. 150). Jf mnt wilvart; vilfare ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᛚᚠᛆᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.