Veg[ije

The Old Danish word Veg[ije can mean:

• go. (fsv vekia)
• 1) blodgore; thu skaltt henne (o: jord- en) weege mett regn. Ps 6530 (FV);o hand weger tjjt hierte. PE 47; the haardiste hierter maa weegis aff thet hellige nafin. PE 162. —
• 2) søge at vinde, bevæge, bestikke; the (o: dragerne) vægthæ hannum. HKv 102 (= 1 adorabant recedentes. Vita Marie. ed Vågtlin 78), 6417 (ovf. II. 18b15); Lysch 84 (ovf. HL 69541); — thvw scalt weyæ then, ther wællæ haffwer. PL"% I nr 1201 (= ] xenia presentes, 62 tilføjes: ey spare paa hannem skenck oc gaffuer). Jf sst. II. 426; ee ær hwer weydher bædræ. PL I. or 1193 (= wædher. sst. nr 885, 1 qui placatur = muded, begavet. PSO I. 140). JF sst. IX. 343; der Joker oc wæyer han oss til. TSd 138"; hun bleff icke alenneste lockitt oc weyitt... bode weyde oc truede henne (1540). DMs I. 174; weygede hand hende till att. skylde em. anden karll ther fore (1561). KhS VIIL 387. I VSO hen- ført til veje (udf. u. vejd), men både i Isl og Æsv er vægja uvirk. Jf til-, underv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚵ[ᛁᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.