Vefijn

The Old Danish word Vefijn can mean:

• no. (isl vinr)
• 1) i nuv. bet.; wen, hwilkæn som tw ælskær, 5 Msb 136 (ÆB og figd, overs.); CPV (u amicus); Etym 58; huosom wijl worde werdzsens wen, hand worder Gudz fende. Jak 44 (1324 og flgå. overs); pafiuens broder oe gode ven, PISK gl; Heg 131, 254. — fit.; Luc 55 (ovt. III. 386bz0); wi ok there wene (1887), DoB 14, 7; ther F's wenæ varm. NOM V. 167; thine vennæ, som vare i helffweds forburgh. Thotts Saml ur 558 (49) 91"; ibland myne wenne. Kv v60I (rimord: wederlagis snenne); — efter mynæ winnæ raadh (1404). DB 189; RD II. 288 (ovf. IV. 317ba = wener. RD I. 194); — wæmær RD UL. 1065 (= OP V. 720); mine wenner oc neste. Ps 3812 (FV og flå. se overs.); KKO e2" (ovf. IL s60bm = RaKIt.71); Job 1914 (ovf. III 255bøj; PG 178; — en man aff hans wivnær. ÆB Dom 1420; — som haffuer fst slecth eller wennere (1542). RaKIL 195; KBb II. 281; Herodes oc Annas væaie gode vennere. PISk q1; mit folck o vennere her om paaminde. Heg 4l 51, 91, 108; venner. sst. 46. Jewr mer, No Bøjn $ 30. — til v. 0: tid. » ven, gode venner med; hand for- ] haabtis at bliffue til vens met jun wuenner. Hvf VIIL 120; hand skål snart blifve til vens med den je BT TIL. 828; — byde til v. 0: gø ville være gode venner med. M; — anico, gior till vens. Etym 53, 890 fo. psoifcor); Steph IL. 991; — at land kand hafve Gud til vens. RFII 398; biud ind, hvem du til vens kand jafve. SortS 84; — holt hand greffue G altid til vens. HvfB k4; — som øl være tilvens med det, hand selff hafver. BT IL. 145. —
• 2) slægtning, pårørende; (1417). DM L 369 (ovf. i uå.bedre 3)); eftexdi ingen nærmere var i byrden, .… og mødrene venner, som ikke man værge, naar fædrene venner findes (1646). KhS4 I. 725. Jf venlig 2). — Sf halv, mund- (hjærte- sst), 1, ægtev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚠᛁᛁᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.