Vede(r)lafojg

The Old Danish word Vede(r)lafojg can mean:

• no. 1) (æsv viper- hgh) i nuv. bet. gengæld, erstat- ning; hvad vederlag kand it menniske gine for sin siel. Matt 162 (1607, 1647); Dict (= compensatio); nogen s vedderlag for det, hand hafver anmam- net. BT I. 86; rjget til nogen veder- lag oc bestyrekning. RFIL 255; — lyt dyrebar blod, som for alle synder er eet wederlaff. Psb I. 30-31; then Wycontracth oc moll, som vi paa begge Sider till iveyerlau giorde paa forskrefne jordh ... thet styehe jordh, som wi Yndte forskrefne borgemestere till weyr- laf (1498). KD I. 251. — 2) (isl æ vidrlég) straf, bestemmelse om nogstraf; holle thenne skraa meth vithe 9 wetherlog (1492). Nyrop, Skråer II. 223, 136, 245; (1559). GhA III till i (alm. forb.);. — met tennæ veder- gh, ath ho, som aff Danmarch kommæ % kundæ siæ, at tennæ hund voræ todh, han skullæ ickæ behollæ sith + Br 71911; kongen lagde mig vede- hg ved, en meget streng, ved haand % ed. Boh 43; — (fore Gudtz veder- pe same sag till y dag opsaatte (1540). sån I 52; jf sst. not 2). Jf ovf. IL. 46; væderlig ndf.). — 8) sam fund, fællesskab; quindecim de vetherlagh nominsbunt, qui impetitum defendant vel conuincant. Anch II. 549-50; thage fræmmede købments peuninge eller gotz eller hawe weder- laghe meth them oc bruge til køb- mentzsens gafin (1475). GhA V. 72, 74. — 4) indskud (i en forretning), Jån; ey helder ny køpmen indtagessforskrefine gilde, met mynnæ æn han haffuer 30 mark frii pennige vden gield oc vederlag at købslaa met (1496). . Nyrop, Skråer I. 771. Om ordstam- mens spaltning og sammenblandingen afde herved fremkomne ord jf L Wim- mer i Overs o VS Forh 1898 119 ff. det forekommende fk. jf sst. 126 not 1.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚦᚽ(ᚱ)ᛚᛆᚠᚮᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.