Vedægt

The Old Danish word Vedægt can mean:

• no. kørsel af NE in vat 1588). Rsv ILvf. II. 801214); fogden har villet poslægge bondome vedægt og anden bosværing. KB Il. 297. Jr gt — Yetøxe, Do. (sl var) tommer hage Maven fra, porthen med. stuore wed CP V. 4821616; caudicalis we mer - 48» om re securis, skovere, vede»e, Etym 185; Velijå(er), fho. (is! vid(r)) 1) vedom stedet); halt thæt with thit hlærtæ, OST 4åe; — san tvende skljbbe 3 AS ei see ak De (1994: stadendie wd soen. Luk Se (1824; Kort kaste bamæth vodhor ob træ. ÆB 1 Mb 2136. — jf om 1Y. 11886 909. — v. hånden, staft ( LE 3. — . hånden, se ovi II. 145ba. — v. en side, s0 ovf. IL. Titan. — 2 på; seg Bvgtkyndeneth. RD 1IL Øde (= ved, CR V. Bi ad ppt ende ef huiden kind. Dg HL 673, 1075; IN 49b, 112b. Jf ovf. L 1O6ax6; IV: 156a1u; 1870 — LE ty 4 disputere vith henne. Kv be; mek bør oy vedr tsk at kile. BDn hy red odher bodhæ søde. wil ride. RD I. 116 (= moth. RD IL 297); nar brodh jech vesh noger sther. ED II 244 (= ved RD 14 i med (summen med); se ov IV. 301 aars h ? Lør iv 77524; 789 sidste 1; IL 3 ; IV. 599a7, 58261, 542bson. — 6) med i sammenligning med); BruunV 27 ovf.u. avn); hand duer ej ved vand. PSB 187; PSO II. 218 (ovf. u. duge 8)); jf ovf. agte 3); I. I1lae1; IL. 135212, 333b171, 387219-20, 581b21, 791bs, 794bxsn, 795340, 881 ass; IL 790b62. — 7) hen ved, omkring, for (ved tal, mål); worthe ther stille wijd en halff time. Ab 81 (1524; 1550: ved); vare Iøderne ynder kongelige regemente ved fem hundrede aar. PISK d4; disse knecte vaare endnu ved otte hundrede. Hyf VII. 213; — vi finge og svenske galeier og iagter smaa og store ved 13 (1611). NaM II. 15; — (1598). RaU IV. 486 (ovf. II. 38728); — HWR 144" (ovf. IV. 50b8); — att the ville laane hannom herligheden vidt en tidt lang aff the prestegaarde » (1574). Rsv III 238. — 8) i, på (om mål, måde); ere komne ved hobe paa min halss. Jerem Begr 114; 1 Msb 79 (ovf. IL. 440b42); TKH 160 (ovf. IV. 761 a 2); — ved den maade, som omhenget vaar. 2 Msb 3818; jf ovf.IU. 455011. — (hver) v. sig (æn vid sik) o: for (i) sig selv; DoB 16(ovf. Il. 80934), 851; alle for" borgere oc huer there uith sigh (14I. 25; Rkr f1 (ovf. II. 252b 46); (1498).DMs II. 287 (ovf. I. 47721); meg tycker, ved seg hwer er faffner. ÆGS 71; — hand sagde ved sig til sine hemmelig. VaP 168%. — 9) i, ved (om tilstand); holde alle the, som i the for? hæreth bygge oc boo, widh fridh, lagh oc ræt oc swo wether thøm leuæ (1407). DoB 339; bliifiue wiid lough, skell oc rett (153162; emedhen hans vitner vildt magt ere (1841). Rsv I. 65; jf alder 3); fersk, slutn., I. 39582; II. 794241; In. 725 bs — 10) til, over (om Jejlighed, evne, besiddelse); jf ovf. II. 386b18, 389b48, 498bi16, 581bø; II. 786215; IV. 817a41; — fatte 12). — 11) ved (som bekræftelse); 1 Msb 2123 (ÆB og figd. overs., ovf. IV, 24643); Matt 594-6 (sst. 249); jf ovf. so kun i tm.II. 205b9; IV. 299bu; — ÆGS 54co II. 22218); HWR 14 (ovf. IV. 13b9). — 12) med straf af; PIV 3712(0vf.IV. 243 bs). Rettelsen sst. 229 næppe nødvendig, jf bet. 18) og under, fho. 6) og 7). — 13) under tab af; skall och ingen selge selfidødt kiog ved sit embede. KD II. 489. — 14 for (ved gentagelse); drogh folk till hannum dagh witt dagh. RD TIL 502, — 15) se også bøde 4) (I. 238b); få (tage ved) ovf. II. 132a21, bæ2, 145bi5, gange 19), lægge 25), se 3), skifte6), straffe 5), sætte 34), tage 28), vare 10); MOIb, Progr om Bibelovers 93. — Som bio. 1) derved; stene sprukkæ vether. Luc 9; engen tere stak annen netb, ther var tha ont ath side veth. RD II. 151; theris siel gifuer seg inthet weder (1510). NAM II. 832; jf ovt. II. 160b9. — 2) sammen; tha the hadde Jenge talætz vether. RD II 244. Jf fsv talas viper; ved, fho. bet. 4). —3) se fange 9). Se også u. ved, fho. 15). I der, hvorv. (Il. 3134). — Som bdo.i det, da; weth R Joste (0: læste) breffuet, blegnede han. RD III. 1033 (= der. CP V. 719); da sagde hand, wed hand gaff haand. Jm 187.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚦᛅᚵᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.