Ved(erjkomme

The Old Danish word Ved(erjkomme can mean:

• go. (æsv vip(er)- koma) 1) komme til; vermer hand (0: ilden) oc brender, huad hand ved- 4kommer. HemmE 41; de ikke kunde forfare, at den (0: bogen) var ham vedkommen med svig. SR II. 16; end ocsaa bekommet med svig hafver jeg icke regnit for stolit gods, men glædet mig derudi, som jeg vel var der ved- kommit. Rosenkrands 124. — 2) komme til (skade); VdSv 162 (ovf. II. 710218). Jf Skl IV. 11: kumbær pæn illæ vidær. — 8) virke på, kue; DMs III. 97 3 (ovf. II. 164D45). Jf Fritzner?: koma 4). — 4) evne, komme over; ridder sønner giorde och saa, och alle the weder komme moo. RD 1. 2 (= vetær kunne noa. sst. II. 182); paa det at vore kiære undersotthe maa detz rig eligere wedkomme at giflve os deris byesskat oc anden kongelig tynge (1484) Rsv% V. 522; (1504). FA 92; du est bedrøffuit ... ieg kan icke andet ved- komme. CP V. 2687; huor mand sa wil oc kand der saa medwedkomne efter almowens leylighed. TH a2v; so PIV 975. Jf komme 282). — B) i nuv. bet. vedrøre, angå, påligge; huadtt thet wold widkommer, er sig saa tildragitt (1590). Rsv IV. 157; pro mea parte, som mig vedkom. Btyn 883, 1265 (u. interest), 1307 (u. per tineo); Steph II. 785, 1053; (1622), KD Il. 692 (ovf. TIL 71822); haffuer ieg mengit mig i noget, som den hederlig mand vidkom (1641)? HubII. 87. — tilbagevirk. i samme bet;cke, hvad sig Guds forsiun vedkom- mer. ComD $ 971 (= ] providentig respectu). Jf ovf. II. 581bss.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚦ(ᚽᚱᛁᚴᚮᛘᛘᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.