Ved(er)tørve

The Old Danish word Ved(er)tørve can mean:

• go. (æsv vib(er)porva)f 4 trænge til, behøve; lææ, hvilkith som thw seer hannom widhærthørwe. 5 Msb 158 (ÆB; 1550: haffuer beo- boff); — thet righe, som hielpen wedbertørff (1436). GhA IL 35; ÆB 1 Msb 3421; — indeløsse same god... thet mett retthergang, som retther- gang vedttorff (1582). Rsv 1 17%; dend beder, som vedtørv. PSO I 48; — gijf at drickæ thæn, thær wethere); so tharf. AM 187 7921; — Nyrop, Skråer I. 21 (ovf. IV. 294ac0); — jeg vid torff. SmdH 22; — egeo, ieg vedterl TV 261 (Etym 347: vedtørli);'— help oc trøst, par han wed tør Rkr bi; om tw haffer giffnet hannum gode raadh, som vedh tørthæ. Mc 9; ” i skulle faa mere, om i tørffue vid. PSm 22"; — the torffte ey wedh ath ime. RD 1. 294 (= tordæ. RD II 295); Rkr d4"'; — jæk thør eth wedb. BB 1 Msb 3316; Rsvi V. 131; VAS font 23; the mw[njoke kledher tørtte ihe ey wedh. RD II. 116; — saa taar ieg icke mu ved at vmage meg. T 102; imin herre taar dig icke vid. HWR 116%. Jf ovf. IV. 817 am. — tm. irængende, fattig; Medelfar, Ligp oChr Friis 43 (ovf. TV. 1781); de, som ere vedtørffuinde och arme. TK 10; Btym 347 (u. egens), 847 (u. iops); (1640). Wulff, J Bang 162; fattige oc vedtørfivende. Pontopp, Lpr oW Rothkireh 255; her kommer den wdtorfivende. HiørP på; præster ocdegse, som vedtørfvendis vare. RFIL Må; — egenus, vedtørfluen paa al- tog. Btym 347 (jf: vedtørvenhed. NL 36 (u. indigentia) ; — the fattige, wed- tnfwendis scolebørn (1577). KD I. 40. — upers. det er nødvendigt, dehøves; thær withær tharf, tha smør æte tær mæth. AM 187 281, Sån; swaa offthe som vethertørff at bygge (1361). Rsv% V. 69; met swo so demegit, som wetherthorff (1443). KD L 169. — If. i samme bet.; på then hid pa aret, thet wetherthørfss (1444). Nyrop, Skråer I. 708. Jf isl parfast. — Jf ovf. IV. 317 ass

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚦ(ᚽᚱ)ᛏᚯᚱᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.