Ved(er)kende

The Old Danish word Ved(er)kende can mean:

• go. 1) erkende; han sal widhær kænnæ hadhelighe søn ware first fod, 5 Msb 2117 (ÆB; 1550: kende kar); Anna veder kende dette barn Jtesum for sin rette gud. OP I. 121, 149;uden hand de forige synder veder- kiender, bekiender for Gud. JDM g6"; — thenne artickel weirkende wij och for vor lerdom. Præd 15 (= veder kende. Hvf VIL 219); T 32 (ovf. mIV. 656b46); T 21 (ovf. IL. 866b4). — 9) godkende, vedkende sig; hur for wederkende i icke myn tale. Joh 843 (1524; CP og flgd. overs.: lende); agnosco, at verkenne. CPV (Btym 819: kiender ved; Steph IL 82: kiendes ved); huileben domb worre lndtzdommere bestoede och widkiende (1590). Rsv IV. 175. — 8) bekende; kg vedherkænner teg met min mwn, + delg ælsker teg aff alt mit hierte. HS 1216; om ieeh æy troor oc weder- kemer then Guth alleeniste. Br 20426; hilken wederkendner meg for men- tisken, thend skal ieg oc wederkendne for myn fader. Matt 1092 (1524; CP 9 flgd, overs, : bekender). Jf Da VII. 100 not 8). — 4) prise, takke; ieg jederkiendner tig himmelens oc iourdens ore, at thu skywllit thesse. Luk 102(1524 (= tacker. Matt 112); Vulg: confiteor; sr &ouokoyobuar). Jf DUC: iiåteor 9: prædicari, — B)tilkende, Mregne; wederkende oc tillegge han- nom all thet godhe. Mb 9%. Mulig: takke for, jf bet. 4). — 6) v. sig 9: a) vedkende sig; jæch wethær kæn- nær mech ath hauæ giuæt (1396). DoB 52, 235 (ovf. III. 656bss); jæch wetherkænær migh at hafue soldh en myn grundh (1450). NAM I. 123; jæch wetherkenner mich at hawæ solt (1448). KD II. 85. — b) omvende sig,skifte sind; at alle the, som skyldug ere, skulle haffue tiidt at wederkendne thennom emodt oss. Ekdahl 904; wden hand wederkiender seg oc begynder att hade og angre sljn synd. PE 420, 468; paa det de kunde end nu veder- kiende sig oc affstaa fra deris onde forsæt. VdS 488; — ath wij formedelss sodan straff moo weyerkiendhæ oss sielft. T 33. Jf bekende 7b). — 7) » )f. (æsv viperkænnas) a) vedkende sig, vedgå, bekende; then billige kirke wederkennes tig. Lue 7; jæk widhærgaar ællær widhærkænnæs meth tilbindilsæ, ath jæk ær jogangæn. ÆB 5 Msb 2683 (1550: bekender); wyder kennes the synder. RD III. 1114 (CP V. 1018). — tilbagevirk. i samme bet. ; jæch wetherkennes mich at haue sold (1448). KD II. 84; jæch wedherklænnesich aff rætte giældh skyldugh at wære (1488). DVD 85-6. — b) gøre krav på, hævde ret til; hagde hanndt ladit antvorde hinde igienn saa møgit, som hun vedtkienndes (1557). Rsv II. 184; JL icke er kommen paa vedermolsthing medt sinn breffue och for eng veedtkiendis (1582). Rsv IV. 22. Jf kende 9).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᚦ(ᚽᚱ)ᚴᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.