Ve(de)rvojæjråig

The Old Danish word Ve(de)rvojæjråig can mean:

• to. 1) (mnt wedder- wofejrdich) = vedervorden; Huberinus 38 (ovf. IV. 626210); mit hierte ers ocsaa vederuordigt mod dig. NPE c3; onde och veruordige menniske. CP JL. 354, 292; onde vanartige sckalcke, som aldelis ere verordige oc wlydige. Domm. vTdm rå"; den vanartige oc veruørdige slect. Fil 215; i ansictet er jeg faur oc mild, naar ieg oc vil, væruordig oc vild. Heg 214; — den ringe, som dog er meget vidervertig oc fortrædelig mod dennem, der ere meere end hand. sBT Il. 104. — 2) (t widerwårtig) fuld af genvordighed, bringende skade; dette widerwertige liff. SkP 111; ComD $ 813 (= t etwas wieder- vertiges). Jf genv. — Vedervoløjrtig. hed, no. 1) genstridigbed; PI, n6 (ovf. II. 35068); — ladhe barnen brugge synn veiruordighedt och whør swmhedt. LthÆ 02; — formedelst undersatternis utacknemmelighed eller viderverdighed. HiørP indledn d1; u- eenin(lghed oc viderværdighed imellem øffrighed oc undersaatter. sst. bå. — 10 2) (mnt wedderwerdigheit, bt wider wårtigkeit) genvordighed, plage; vidervertighederoc besuerligheder. GPol 15; allehaande uroe og videruertighet foraarsagit (1664). NAM IIL 35; mange smaa widerwertigheder oc daglig for- tred. Jm 10, 20, 80; hand opregner deris vidervertigheder, at hand for- smectede om dagen. GHD I. 362; Of 93. Jf Og. Både ved to. og mo. s%det, at bet. 2) er senere og væsenlig efter Ht.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽ(ᚦᚽ)ᚱᚠᚮᛁᛅᛁᚱᚮᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.