Ve

The Old Danish word Ve can mean:

• o. (untwe)smærte, lidelse; ik; so0 kommer thet wee, oss aldri so JIlfugaer (1510). NAM IL. 325; thet andet we er gaet. Åb 1114 (1524 og ågd, overs.); PE 21; der ligger dog et væ hos eemlighed. Faber, Ligpr o HSwane (1782) 35. — fk.; hand faar den cvige ve. Psd I. 188b; dend væ, der komer ofver dranckere. Hors? (1685) 505; — CP II. 123; ovf. IV. 80as6-s. = i flere forb som gst. (jf Je); Hex 273 (ovf. u. fordvale); — hand for- smn ingen smerte eller væ udi nogen sie lemmer. RFII 356; — twenne dennes søstre giorde han wee. ÆGdS 83; saadan logv oc forgifftig baguask- ske giøre oftermaade we. Tdm I. 142; Psd I. 58b; hvo skulde det icke giøre væ, at den plads nu skulde dedicerisden arrigste skalck. BT II. 287; — i denne lue ieg lider væ og plage. Naur bb19; — fit.; it we er fram sBet, ther kommer end tw we effter tiet. Åb 10 (1524 og figd. overs.). være ve (isl vera væ (vei)) med esynsbet. 0: føle smærte, være elendig; HKv 25% (ovf. I. 28681); er ieg wgudelig, saa er mig da ve. Job 1015 (1550; 1607: da vee mig). — ve vorde (isl verda vei) 9: en ulykke ske (udtryk for had el. for- agt); wee wordhe teg, so sort tw æst. PL%" I. nr 1079, 1188; vee da vorde hende Berngerd. VAV II. nr 26v1. — råbe ve (sv ropa ve) o: ønske ondt1 over, se ovf, II. 4428,10,10. — Som udråb, se ovf. II. 442ass; IV. 721 best Jf Outzen 396; a-, 0-, ævi-, vå, VO. — Jfbryst-, bug-, hals, hånd-, hjærne=, hjærte- (II. 240bs7), hofte-, hoved-, knæ-, led-, Jeka(r)l-, lever-, lindre-, lyske-, Jænde-, løveperds-, mave-, nyre-, ryg-, side-, sjæle-, sjælevunder-, spenne-, synde-, tand-, tandgærds-, tandkøds-, tarme- (jf: vee i tarmene. BT III 280), m ære-, øjenve.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Ve (II)