Vaulo,y

The Old Danish word Vaulo,y can mean:

• ilr(d)e, go. (is virda, æsv vify, S)rba, t wirden) 1) agte, regne; hun wirdhæ thæn rigdom ey veder søør. HKv 632, 74n (ovf. I. 838216); — Br 2992 (ovt,. 862246), 8068 (ovf. IL. 8814); ieg wurdher eij, hwart kooen gaar, faar ieg melcken. PL%% I, nr 671; CP IL 378; IV. 48619; PE 466; wurde ey, hwad heller folck er wret eller blidt. TSd 170Y; hand beskattede alle mand oc vurde ey, huad hand giorde. Hvi III. 112; de vurdit saa lidet de herrer aff Rom. LyschG c2; hvo ej vurder, hvad hand sver, hand vurder ej, hvad hand gjør. PSO I. 79, 256; — af mennisken kun vurris Jit, en hver vil dennem kue. Psd I. 3734; — somme det lit mon vure. LyschG (1726) 135 (rimord: ture); de vurid det fuld liden en ting. LyschC 815; de wurer ey ilden, de skyer ey vand. SortH h3; — han worde icke, heller dhe wore ryge eller fattige. RD III. 752 (= wurde. CP V. 511); — vore. M; — iec soso lit wrde so store thing. HS 9271; Jidhet ær om then mandz wredhe, som inghen wrdher. PL%% I, nr 171, 897 (ovf. IL. 295a14); CP I. 109; ieg wrdher ey, naar the kome (1519) DM s II. 163; ÆAS 55; hans tale vilde de dog intet vrde. Lyndsay 27. — 2) værdsætte, vurdere; bafide the wurthet then hindring wrættæ, tha haffde the bøet the fischæ meth pen-æ ningen (1417). DM I. 368; 18, KD IL. 188; taxo, ath wurd. CPV; samme bøger vaare wurde for halft- treydye sinss tiue tusinde sølff pen- ninge. ApG 1919 (CP); CP V. 47% (ovf. IV. 784264); (1542). RAU IV. 14 (ovf. IV. 160229); — tha skall thet wordis aff fogeden, huad ther skall bødes. Rsv% V. 182; (1962). KS VIII. 693; vorde thi thend skade fors so 2 læss høo (1555). Rsv II. 148; — vore. M; — hwre møghet han wyrder ok seer hannom formwghe giffwe, sw møgheth skal han giffwe. 3 Msb 279 (ÆB; 1850 og 1607: vurde; 1647: vurdere); — skall man siden wrde. skaden (1481). DO 879; — ure. M. — vwerdh skal yråes æfftær sædhens nølælse. 3 Msb 2716 (ÆB; 1550: vurdis); theth skal sæliæs annæn, e hwre møgheth theth wordher yrdheth. st ve — vurdere til fyldest- gørelse af en fordring (til udlæg); lte wirthæ vt siæx marc af hans bol pænningæ (1282). GhA II. 4; — om so mamogher ey will gifte syn swend sin løn ... tha schall theres aldermand varde swennen fult wi fore sin løøn (1496). Nyrop, Skråer II. 248; Rsv% IV. 56; — lade vorderingsmendh till ab vyrde bonden symm gialdtt udh (1448). Rsvé V. 516; — scal myn herris umbotsman meth gode men wrthe hans hafue at betale meth. Rsv" V. 30 (jf ovf. II. 178822); vrder oss fyl-kst i hans jord, swo lenge han fult gør oss (1495). MbG; — ure. M. — drage omsorg for, ordne; naar det blifiner fast opmurit … saa Dliffaer altsammen vel writ. Psb IL. 79; huileke som bruge companiet, schall andtuorde hit reent och well writt igien (1582). KD VI. 161; M. — 4) lure på? ey uven Jistig lurer, hand og om natte- td om [hjjorden ikke vurer. Raun 79 (= nec gregibus nocturnus obambulat. Ill. v588). — 3) v. om = bet. 1); at tv ikke wordhær om thinæ hærtighe. 2Sam 196 (ÆB, se gloss 631; 1550: støder om; Vulg: curas de); ælskere wdher ey møghet vm torn, som føer mer. HS 1730 (= ] de spina curant. udg 1724 29). JF agte 2), skøde 3). — Jf ring-, små, til, ud-, vanv. — Tordelig, bio. (is! virdiliga) værdigt; i skulle wandre wordelig for Gud. 1 Tess 212 (1594; 1550: verdelige). Jf wardelig. — (

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚢᛚᚮ,ᛦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.