Vandlo[øjb

The Old Danish word Vandlo[øjb can mean:

• 2. 1) — vatnfiod 1); et tbræ, ther planthet ær hooss meghet wantlopp. GkS 24 (= Ps 12; Vulg: decursus agrarm); then rynde oc vandlob, som lber fra PS gyde (1497). KhS4 VI. 40; — ther giør floder till wdørck, o0 vandløb till taarre. Ps 10783 (F1607 og 1647: vandløbe); (1645). Or? Ul 208 (ovf. v. egefjæller). — 2) af løb, løb; at hawe sit wandlub aft sn garåh (1472). KD I. 206; eluvies, skylvand eller vandlob. Etym 699, 456 (= fluxio aquarum). — 9) = vatnflod 3); vocte oc fri oss fra skadeligt vand- løb, storm, liunit. TAmU t5; Etym 1462 (u. inundatio) ; ved vandlob bort- fører, hvad som Voer paa iorden. IL 292; — lige som mand skal dæme for vandleft. Jes Sir 2527 (Tdm); — glorde vandløb stuor skade paa Skaffuen. JS V. 75; en stuor v. sst. (28), jf av. Il. 824 a17-19. — Jf lod.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚿᚦᛚᚮ[ᚯᛁᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.