Vandgang

The Old Danish word Vandgang can mean:

• no.
• 1) (vatn(a)- øngr) oversvømmelse; Rones strøm al egnen slet oversvømmet har … den flis paa fæ samt bygninger i vand- gingen der, AB II 331. —
• 2) (t væsergang) vandledning; ieg so sum Dorix flod oc sosom vantgong vigick ieg a Paradiss. HS 4683 (= ] ague ductus. udg 1724 82); SmdL æ254 (u. aquagium); hand Jod oc be- tede den vandgang, som gaar aff nedre borgegaard vdi søen. Hvf IL 72; aqvæ- dustus, vandgang, vand-konst, som Yand ledes med. Steph I. 592; ComD $ 583 (ovf. II. 763 21); der var en landgang, hvor igiennem en haaben folck kunde føris til en af byens porte. Holb, Introduction (1711) I. 277. — 9) (n vatsgong, se Ross) uringang; 4 Vandgangene at giøre slage. FD reg 8d' (ff 102 F: uddrifger den pisset); Jandgang, som pisset gaar igiennem fra nyrene. ComO 119; M; vAph I T69a (= t harngang). — 8) (sv vat- teaging) i muv. bet. (det sted på et i, hvortil det ligger i vand); hans landgang at forderffve med tvende Skarpe skudd. GI 98; M.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚿᚦᚵᛆᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.