Vafånske

The Old Danish word Vafånske can mean:

• go. 1) mangle, være borte; NAM V. 188 (ovf. II. 389bw); vare thet swa, at mik wanskædh i the ty lødy mark byreidning (jf ovt 1. 158 bs) (1399). DoB 84; opfylde thet, som wanskede vii ether. Fil 228 (1594; CP: fattedis); naagen nøttørtig tingio vansker oc fattis. HWR 230"; huad der vansker vdi, det skal opfyldis, Hvf III. 283. — 2) svigte, ude- blive, ikke forslå; tha vansket meg then vidhe iordhens rum. HS 2367; thyme oc liiff oc alle mænneskelighe synnæ wanske ther till. Br 233040; at wi scullæ ther vti ey wansckæ, tha haffuer ieg trycht thennæ bog. HM 8; huileken bonde som vandsker i egt, da skal kongens embedsmend Jeye vogne. Hvf IV. 9. — 8) svigte, høre op, forgå; han wonskendhe dodhe. ÆB 1 Msb 258 (Vulg: deficiens); reed hlærtæ, wonskænde øghin. 5 Msb 286 (ÆB; 1550 og flgd. overs, : vanskende); Mb 2; en skat icke vanskendis i him- melen. Luk 1288 (1524); at thin tro skulle icke vanske. Luk 2292 (15%, CP; 1550: afflade). — 4) virk. &)ttes; it menniske, som vånsker rig- dom. HWR 276 (= icke haffuer. sst 14). — b) vanhelde, besmitte; deformo, vanskaber, vansker, vantierer. Etym 468; temero, vansker, skemwer. sst. 1294, 1374 (u. turpo); Steph IL 384, 1363, 1405. — c) tilføje (ondt)? Allen 502 not 1) (ovf. II. 45180) Mulig er »ondt« tilføjet overflødigt. — 5) Jf. a) = 1); brøth wonskæs i vort wo sækkæ. 1 Sam 97 (ÆB; 1550: er borte); see righedomæ wanskes nw. GkS 14" — b) = 2); nar iæk wanskes innen vd at giuæ thessæ penniuge (1412). MbG; the, som soghe effther herren, skulle ey wanskes i alt goth. GkS 9%; alle menneskes tynge wanskes at sighe, hwat syndhe fle gjøre. GkS, se MDG (sidetal ud. €) = 3); tyuæ aar wanskes ey. Kho I. 483 (= Ps 1022); elden ær owyi- eligh, hwilkæn som aldrigh skal wonskes j altereth. ÆB 3 Msb 618; thettæ mee læns kar skal ikke vonskæs. ÆB I kt 1714; HS 1159-10 (ovt. IV. 31 as); 1 alle myne legemes synne oc siæls macht vanskes. Thottske Saml nr 553 (49) 135%. Jf muv. forv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚠᚮᚿᛋᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.