Væve

The Old Danish word Væve can mean:

• go.
• 1) (isl vefa) i nuv. bet.; CPV (u. texo); Btym325; Steph II. 1374; de veffue spindel- ueff. Jes 595 (1550, 1647); Reh 147 (ovf. IV. 2482); SP a$Y (ovf. IV. 315281). — dat; hun vou y denn første liste. DSF III. 394b; — hun sed pan væven og vov, DEF II. 5128 (ny optegn.); — for hwilke som qwyn- nene wæfthe. 2 Kg 237 (ÆB; 1550: veffuede, jf ovf. IV. 410211); — denn yngeste hun woffuet den vd til ende. III. 393 (frgd. o. ovf. IV. 441 b 22). — tm.; 5 dughe, ærre veffne y dræygell och skafftaffl, SmR I. 101; — wøffuett sengkleder (1554). Suhm JIL 310. Jrm, jf Thors 48. St. bøjn i Isl, Fsv (if Rdq 1. 130) og N (jf Åsen: veva), jf PSK 33; svag bøjn i nuv. Sv. — v. kirkens vadmel, se ovf. IV. 719a%. —
• 2) flette; Etym 952 (a. implico); Steph IL. 693. —
• 3) (isl vefia) vikle,soindvikle, indsvøbe; te wevæ tørris hofuet met hwet linet. MR 5811; enghen man, som thiener Gudh, skall wæffwæ sik i wærtzsens thingh. GKS 10; hagde ført hanum paa mett urette slig en fremede sag, uskyllige at ville veffue hanum udi (1562). Rsv II. 322;:Heg 136 (ovf. IV. 593av0); — ther seer jeg brænnende lowe faræ vp oc vøwe sek vm vsle siæl. HS 143264; thæt ær wofdh i kobæn, ÆB ] Sam 219 (se gloss.; 1550: suobdt)- — vøfues i verldens fofænghet. HS 78; som vøfwes idelig i syndens vrenlighet. sst. 16826. —
• 4) tale usikkert; hand saed oc 10wæffwede i ordene. Jm 196; M. Jf MbO: væve 2); VSO bet. 2). Der er vel næppe grund til at søge et andet ord i denne bet. (jf VSS V. 202), jf vævle. — 5) v. af 9: tage tøjet af væven. M. — 6) v. op 0: trævle (vævet tøj) op; redordior, Jøs op igien, væffuer op igien. Etym 850, 1527 (u. retexo); Steph IK. 1190, 1241. Jf be-; fuld-, i-, sammel-, tilsammenv. — 21

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.