Væsen

The Old Danish word Væsen can mean:

• no. (fsv våsen, mnt wesen)
• 1) ophold; gick der fra til en egn hart hoss ørcken oc haffde der sit væsen met sine disciple. Joh 1154 (1550; Luther: wesen). —
• 2) færd,. u handlemåde; er thet ey een ret dieffuels wesen. Psb I. 184; Mb 17; regnendis thet (0: ægteskabet) for een søndig wæssen. Schroch, En føye for- claring 5; der hand vor vdi sin sønd- ige væsen. LthS b4; mand kender oc en dreng paa sin væsen. Ordspr 2011 (1550; Luther: wesen); Jer 268; Ez 1627 (ovf. IV. 533045; 1607: dit v.). —
• 3) indretning, indstiftelse;høer ther till sodan adbskilligh wæsen, adhskillighæ statuter och ordinantzer. T 71-23; at thet bliffuer tiill for ho- spitaell oc tiill jngen anden vessen eller brug (1541). GhA IV. till 14. — gøre det på en v. 0: g. efter en (vis) brug, på en (v.) måde; oc giøre det (0: ringningen) paa en wmaadelig lang vesen. KKON 55 (frgå. 0. ovf. III. 743 b17). — gøre v. (sv gåra våsen)g.ophævelser, tage på vej; Wie- landt VI. 176 (ovf. IV. 458245); v Aph I. 778c. Endnu alm., jf VSO: væsen 6e bb). —
• 4) grundpræg, inderste kærne; min gantske nature och wæsen er straffelig. Psb II. 32; Guds wsyn- lige væsen, det er hans euige krafft oc guddom. Rom 120; paa deris na- turis oc væsens vægne. Tdm I. 27; faa det udi sin veseuflige vesen at æde. 4 Rosenkrands, Underv 26. Ik. i T og Sv, men som det vil ses, ofte fk, i æ Dsk. Til bet. jf værelse. Jf narrev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᛋᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.