Værst

The Old Danish word Værst can mean:

• to. 3 gr. (is] verstr)
• 1) ringest, dårligst; OP 1.85 (ovf. IV. 685241); formente hand kong H icke retferdelige at haffue skifft met hannom, men hans part den verste. Hvf VINL 11. —
• 2) i nuv. bet.; PL%% 1. nr 42 (ovf. IV508b2); TV 67" (ovf. L- 786b1); inted legge vd til det verste. PIV 18319; Etym 709 (0. malus); BT IH. 190 (ovf. II. 869b3). — Som vo, skade; wære so man som then, worth wærste vil vidhe. Rsv% V. 33 (jf vide 3)); RD UW. 322 (ovf. IV. 911b18); 'Rkr €6; (1500). BraschB 552; T XXXVII (ovt. IV. 10422); PSm b4; mange haffue sorit at ville mit verste. HWR 2 39"; at stemple paa Suerrigis verste. Hvf VIII. 145; SR I. 154; om noget er giort mig til verste, følger det icke derfor, at ieg hafver faaet skade deraf. BT IX. 206, 61; bildte sig ind, saa- dant at være skeed til hans værste. RFIL 75. Jf være 15), argeste.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᛋᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.