Værn

Old Danish Dictionary - værn

Meaning of Old Danish word "Værn", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Værn can mean:

  • no. 1) (sv vårn) vold, fæst- ningsværk; (1415). Rsv" V. 88 (ovf. u. forinden); swaredæ jen wecther, & wernen stod. RD I. 134 (= a burgen. RD II. 289); kom N mod Jerusalem, oc de leyrede sig mod hannem oc bygde en vern omkring hannem. 2 Kg 251; Ez 42 (1550, 1647); DgF IL. 827b (ovf. II. 664as9); III. 620b; (1570). Rsv III. 113 (ovf. u. adelsslot); Reh 158; droge de danske met deris skibe ynder stadsmuren oc betractet det at vere en god vern baade til lands oc vands. Hvf I. mm 4; skal Calmarn wrocket staa oc bliffue din vern oc feste. LysehT b3'; JDM k3 (ovf. I. 611216); hvad dette skal være for en vern. BT In. 161; — opbygde it stort+ vern omkring som en by. VAS 451 (ik. mulig efter Sv, fk. også PG 148 (= 1 propugnaculum)); — kongen staar paa hygenn warnn. DEF 1. 861a; — portten er aff den huide hualsbeen, for-gylt er alle de werne. DEF III. 759b (rimord: gierne). — 2) (isl vorn) forsvar, beskyttelse; (1429). ED I. 152 (ovf. II. 194242); (1426). GhA TXL. till 6 (sst. 5); tage wor købstadtM udy vor synderliige vernn (1440). Rsv" V. 92; DC 17; till en vern oc beskermelse. PIB 43"; en vern oc be- skermelse. HWR 10; dennem vilde hand tage under sin kongelig vern oc beskyttelse. RFII 91. — 8) forsvar, modstand; der hielper ingen værn eller modstand imod den øffuerstis vilie, VS 154, 155 (ovf. IV. 11822); det i begyndelsen vel satte sig imod og noget giorde vern. AB II. 287; slottet greb til vern. sst. 417, 410. — forsvars» styrke, hærafdeling; den danske vern oc vact paa grændsen var dem icke mæctig nock. RFII 103. Jf ags vorn o: skare. — 4) retsforsvar, fralæg- gelse, indsigelse; om hannom syn wern brøster, tha skal han beddre 3 mark penninge. Rsv% V. 185; (1495). Rsv I. 26 (ovf. III. 594b21); Il. 111; Rkr k 6 (ovf. III 39043); giffuitt loug oc vernn, att hand inthet vor hannom iskiuldig (1573). Rsv III. 181; sætthæ hanmum i torn, i stock, i jærn, for- meenthæ hannum och at gøræ syn 2 mewærn. HM 189; — oc brast ingen worn (1493). DM IV. 13 (frgd. 0. ovf. II. 730849). — Jf bryst-, by-, hoved-, land(e)-, mod-, mur-, stads-, strik-, støde-, synde-, voldev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

fk.
fælleskon (genus commune).
ik.
intetkøn (nevbram).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Back