Værdufilg

The Old Danish word Værdufilg can mean:

• to. (isl verdugr)
• 1) hav- ende (tilstrækkeligt) værd, pas- sende; thy ær werdukth, ath iak thol- lige lydher. Kemp 11510 (=] dignum); for werdigh pennyngh skal han befalæ mik hænnæ (o: hulen). ÆB 1 Msb 239 (Vulg: pecunia digna). —
• 2) = værd 1); thu lost mek væræ værdugh at vorde naffnkunnet. HKv 478, 2115, 691 (ovf. IV. 778320), 7819 (ovf. IV. Mlbæø); som verdoghe æræ at være i blant sodant sælscap. HS 8126; tw sst wærdugh till at loffues. RD III. 89(=vwerd. CP V. 61 28); hwn. værdugh var Sl ath vare jomfru oe modher (1497). Thottske Saml nr 558 (4%) 156"; the, som wordir werdige thend werden. Luk 20% (1524; OP: v. til); haffde waret verdige at lide forsmedelse, ApG B41 /(sst, CP; 1550: v. til); werdugt thend sre. Rom 818 (sst.). — 8) = værd 2); fher tv løste med tyth werdughe blod. Inc 8; paa iorden flød tith werdwgeeblod, Psd II 4192; som værdugeræ&r o0 størræ (1497). Thottske Saml MW 553 (49) 155%; værdighe. sst. 76"; hans werduge benedide hellene (1526). NAM I. 216; — dignus, verdigh. CPV; Etym 314; TSa 6 (ovf. III. 519246); ether nades verdige fyrstinde (1524). KhS VI. 146; saadan wtacknemelighed maatte denne værdige fader tage til tacke. VAS 515. — som hædrende tillæg til biskopper; werdhng father biscop OM (1466). Rsv I. 2; DC 174, 188; (1479). Hub I. 36; (1508). DM«4 1 I. 361; werdugste, werdughe fædre(1533). NAM If. 199; verduge fader, her JÅ, biscop udi O (1572). Rsv UL 154. Jf DuC: dignus 9: formula ad- hibita in episcoporum electionibus. Jf høg-, lov- (II. 887240), navn-, rom-(III. 612 beo), sølv-, tænk- (IV. 8134), u-, ærev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚦᚢᚠᛁᛚᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.