Værdskyld

The Old Danish word Værdskyld can mean:

• no. 1) (isl verdskuld) betaling, gengæld; de, som begere lon och verdskyld faar deris gode ger- ninger och mene, at de skulle faa fyl- lest fore them igen. CP IV. 38330. — 9) (isl verdskyldan) fortjeneste; af wærdskyld ællær rætwisheet tolæ wii thessæ thing. ÆB 1 Msb 4221; HKv 258; len for werdskyld haffue. Rkr p6"'; meræ haffuer Thesus afflæt mz syn verdskyldh æn alt mankiøns brødhe 10 (1497). Thottske Saml or 558 (49) 747; CP I. 110, 276; the hafue met seg bode salighed oc werdskild, PE 26; Mb 33; Psb I. 79; PSm g4; PISK q1 (ovf. III. 862247); hues døds oc pinis verdskyld de forskiude. PISk (1607) a7"; deris hellige Jefinits oc 'fortienstis verdskyld oc betaling. HWR 1767; KS 39; Christi wærskyld oc for- tienneste. Jm 187. — 3) forkærlig- 2hed; for etthers begering oc synderlig werdskyldtt, som wii haffue till etther (1464). DM IL. 11.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚦᛋᚴᛦᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.