Vær(jje

The Old Danish word Vær(jje can mean:

• no. 1) (æn verja, mnt were) rådighed, forvaring, besiddelse; (1418). Stege bys bog 3 (ovf. IV. 774b14); hwilken gardb IP nw selfi i være hafluer. DC 185; kommer vdi theres eyæ oc wære (1479). KD II. » 180; Rkr g5'; Rsv" IV. 40; (1526). DM IV. 256; haffuer han penninge i sin vere. PSm c3'; PE 475; (1534). NAM V. 133 (ovf. u. forsvar 1)); (1998). Rsv II. 68 (ovf. IL. 106b61); mand finder det i bondens være, som ej i kongens sal. PSO I. 880; — som WT i wøre hafde (1516). Tvd 7926, jf ovf. II. 731217. — med vedføjet (fri) hav- ende; hawer haffd i there frij haffwendeo wære (1433). DD 44; som de da haftde i deris fri håffuende vere. OP V. 3699; wij haffue godzet wdj haffuinde werri (1570). RAAH till 6. — i kongens v. 2: forbrudt til kongen; (1443). KD I. 171 (ovf. II. 277 b9); schulde wære for- brwt,helthen i kongbens wære oc helthen till fattige hospitall. PE 161; om hand icke bør for saadan uret feld at vere, hans boesslod at vere i kongens vere (1585). Rsv IV. 73; bleffue dømte vslege oc deris gods i kongens verge. Lysch 674. Jf K. jærn (Il. 585b12), k. sværd (IV. 248b80). — i (mands) v. 9: i kønslig forbindelse med; een jomffru reen oc klar, som i) mands wære aldrig fands. Psb I. 6; kommer nogen prestis daatter i nogen fremmet mands vere. 3 Mob 2230 (1550, 1607; 1647: værie); da haffde du icke kom- so met i min verre. DEF IL. 628. Jf mands vold, se d. 0. — gemme; mon noget findes kand i alle mine være. Naur fort €3. — 2) forsvar, mod- stand; hadde indtaget templet, der giorde han werie aff mod de andre. TdmH b2; giøre werie eller modstand. sst. b6; VAS 155, 504 (ovf. IV. 118a2,4); gafve sig siden til verge oc skiermysserede med dennem. RFII 142, 191, 206 (ovf. IV. 79429); hand ikke setter sig til verie, om hand ellers det kand giøre. DL 4-7-2. — sætte v. 0: tage sig af, passe? naar hand vil være duelig oc sætte wærie (som mand 10det kalder), kand hand icke allene føre gaarden i god velstand. Bernts I. 110. I VSO VIL 46b forkl s. vejr? — 8) forsvarer, formynder; ænge fådherløse eller modherløse børn, the som wergheløse ære, kese them werghe vdenbyis (1449). KD I. 169 (= werié- maal. Rsv% V. 508); jæk ær thin wærie, ÆB 1 Msb 151; verre jomfru P's rette verie efter lougenn (1547). Rsv I. 104tutor, wmyndiges verge, formynder. MP 170; Etym 1364, 282 (u. curator); Steph 1. 2732, 303b; — skall deres foreldre eller wergere betinge deresz lære. mensz fattige børn, som ingen forældre eller werge haffer (1699). GhA IL till 112. — 4) (sv vårjå) våben, sidevåben, kårde; (1443). KD I. 170 (ovf, u. fange fra sig); schall ingen hereffter gange mett werie(1587). Rsv% IV. 174, 9; løbe epther hans sønn mett enn dragenn verge (1568). Rsv III. 59; IV. 295; for suerd eller nogen slags verie. VdS 8; SR II. 257; det samme skulle være den vjsis vaabn oc verie. BT II 46; — ban møder hannum met storæ stengher oc andræ verrig. MR 10022; ænghen borger skal bære wabn i byen... hoo herimod gjør mistæ sinæ weriæ (1507). Rsv" V. 295; som en stridzmand met sine vaaben oc verie. TdmU 08%; VAS 16 (ovf. Il. 150216); arm bellica, vaaben oc verie. Etym 85; WE 250 (ovf. IL. 57826); jf ovf. II. 342200; — ny verier oc suerde (1648). Rsv" IV. 422; PG 174. Både ) skrivemåde, køn og fit. er nogen vakling, hvilken mulig hænger sammen med forsk. op- rindelse, jf Sanders, Wb JL. 1458 anm;Fritzner?: verja I. og II.; D Stud I. 169. — Jf gen, hånd- (II. 15224), kirke-, kort-, lage-, over, spids-, strand-, strids-, under-, vangv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱ(ᛁᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.