Vær(d)skab

The Old Danish word Vær(d)skab can mean:

• no. 1) (fsv vårdskap, mnt wer(tjscap) gæstebud, fest; — ik.; thet høtydælicstæ gestæbuth oc werskap. Luc 46; vertskaf. sst. 59; Br 24212; CP IX. 446; thet ewige word" schaff, hwilcket beredt er alle hans vd- wolde helgen. PE 128; VdS 257; hand drog til it verdskaff til giest. Hvf I. 97; LysehT c2' (ovf. TIL 675a9);s kong F giorde hans bryllup (oc sit sidste verskab). Lysch 499; (1643). Rsv" IV. 361; af egne børn og deres æt et 'gandske vertskab sanke læt og giøre der med gilde. AB I. 162. — fk.; som æræ bodhen til stor verdstap, HS 812; OP V. 50821; brøllupper, barsell oc anden verdskab. Rsv' IV. 117; — (1642). GhA JMI til 119; til verdskab beviise sig at være en ædrue gæst. BT IL 177. — fit.; AA I. 271 (ovf. II. 469b4); — i alle lystige værdskaber oc samquem. Prosd- so 208. Jf Holb, M poet Skr 386. — 2) (sv vårdskap) festforestilling (maskerade), hvor vært og gæster optrådte i dragter efter en be- stemt plan; skal her leges vertskab paa slottet, dronningen vil repræsen- tere Pan, C U Jovem og P Martem (1653). HT I. 344. Jf WIA 212; HTs II. 56; Sanders, Wb: wirthschaft 3) — 3) husholdning, fæste? B hafldeaff closter 2 wærscaff i lille N (1479) SRD IV. 859; JP gaff closter een gard i R, her foræ haffde forserefne J 2 wærdzskaff i lille N (1438). sst. 383. Jf Dalin: vårdskap 3); på beværtning, jf VSO: vertskab 2), lader sig næppe tænke.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱ(ᚦ)ᛋᚴᛆᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.