Vænte

The Old Danish word Vænte can mean:

• go.
• 1) (isl vænta) i nuv. bet.; formode, håbe; flyeket henger ey saa høgt, at bwnnen wenther seg ey bened, PL" I. nr 82; Doger sckadæ the them ey wænthæ, HM 108; expecto, at byde eller vente. OPV; iég ventede det gode, oc det onde kommer. Job 3026 (1550, 1647); Fil 320 (1550, ovf. I. 734a20); ofte beder mand dyvr, hvor mand mindst venter. PSO I. 254, 171-8 (ovf. II. 112288-9); II. 111. — vænte på, bie efter (med håb); wor siell wenter herrin, han er wor hielp. Ps 332%0(FV); wente herrin, saa sckall han teg for-høye. Ps 373 (FV; Vulg: expecta), jf ovf. IV. 721848. — tm. i ] bet.; spurde, paa huad tid hun vaar vent- endis. VdS 182; hand er ventendis pro hand ventes. PG 487; ventendis arv maa ingen sælge. DL 5-2-81; vendt- ende mand er god, om hand noget got har at føre. GHD II. 532 (jf PG 487; PSO I. 111). Jf VSO: venter 2b f); ovf. I. 749 bs; uvæntende. — v, sig (sv >vånta sig) o: vænte sin nedkomst, værefrugtsommelig; BrunsmK 129a, se ndf. u. ventedør, —
• 2) mene, an- tage; wæntær thu ey, at iach ma bidæ myn fader. HKv 1420 (= Matt 2658, 1524: meen thu); hennee fader foor vill och væntæ alt, at hun sagdæ hans gudæ. HKv 4020,3; somme wenthe ogb siæ, ad G stadh war til foren bigd. MR 21017; GkS 24 (ovf. IV. 647 bi9); 3— jech winther, han loo ther inthet adh. RD II. 20; nu haffuer ieg standen dig tyne hug, ieg vinter de er vel flere. DgF I. 1462. J form, jf Thors 47. — med gst. og mm.; jæk wæntæ mik standhe på flodens brinkæ. ÆB 1 Msb 4117; hwilkin som wæntæ sik at kwn- giøre lykkelighe tyngh. ÆB 2 Sam 410 (Vulg: putabam me stare — puta- bat se nuntiare). — Jf Lund: væntæ.— 38) HM. i bet. 1); DgF IM. 107a (ovf. IV. 886240). Jf håbes. — JF forv., uvænt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚿᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Vænte (II)