Væn

Old Danish Dictionary - væn

Meaning of Old Danish word "Væn", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Væn can mean:

  • to. (isl vænn) skøn; theb ther listælieth ær och wenth ær ab so høræ, Luc 22, 38 (ovf. IL. 38543); inghen hauer seth soo ven en quimæ. Psd 1. xua; HKv 3811 (ovf. IV. 34280; Psd II. 4182 (ovf. u. fordrage Sall forspøttet ær thit antledæ vennæ. Br 23230 (rimord: kennæ); sa wen jen jomfrw ær ey nw til. RD IJ. 299 (= vennere. RD II. 800); Rachel var wæn ok stolt j antlæth. 1 Msb 2917 (ÆB; 1550: sken); helse Mariam then vænæ. HM 66; PL%% I. nr 743 fovf. IL. 288as), 1115 (ovf IV. IV. 269a; I. 287a (ovf. IV. 851as0); en deylig quinde, saa væn en viff. iLyndsay 160. — 3 gr.; thæn vænæstægunnæ. Luc 27; then wennistæ, jeclaver hørd seye fra, hinnæ wenlighet var mæg saa kier. RD I. 340; DEF I 276a (ovf. II. 808b14). — som no. elskede, kæreste, hustru; da skall jeg efter ynsk min vennist' eengang nyde. TKJ c1; jeg igien venlig vil raske fod-saal. DV IV. 278; min» IIvemnest fortiener dog højere roes. AB L 2718; at i kand eder fryde paa eders lande godtz med eders venniste. Sort$ 81.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
to.
tillægsord (adjectivum).
æ.
ældre.

Back