Væmj[mje

The Old Danish word Væmj[mje can mean:

• go. føle kvalme; vemye nauceo. Smst 3416; bastuf gør wæmi. HH 56; — nauseo, at wemme vel at spy. CPV; TV 231 (Btym 803: væmmis); theris siele wæmmijede offter all madt. Ps 10718 (IV; OP og føl overs.; v. ved); vor siel vemmer offter denne lette mad. CP IV. Im (=4 s Msb 215 (1850, 1647)); — kede eller wemme wed de saare oc sigt TSA 180, 146; god mad, som de ste oc vemme ved. PISk c1'; om noget vemmer, efter at hand haffuer tag ven lægedom til sig. SmåLb I. 116 (mulig i bet. 2)); mit hierte vemmer, en kaald forskreckelse betager mine jnmer. TkJ 28; naar de den beste med påa hans tallerken lagde, da vem- med hand aff angst. SP c4". — føle lede ved (afsky for); hanss naade- filde orå, der de wemmede saa wed o wore saa kede aff. TVd 179; min sæl skal vemme ved eder. 32600 (1580, 1607; 1647: vemmis); som vemmede for ved munckernis lære. Heg 197; i mig forandrer sig mit blod, mit hierte vemmer. TkJ 25. — 3 (fsv våmia) volde væmmelse; deris vemmende fraadserj. BT II. 304. — upersonl, v. en o: få kvalme; av spijr thijn stymper op thet, tw haffver wti lifwet oc haffuer Jenge hafft, men theg wemmede icke før nw. PE » $0; eder vemmer der ved. 4 Msb 112 (1530, 1647). Jf Sv Medelt Bibelarb Å 4117. — If. i bet. 1); om moderen støder op paa nogen guinde, saa ath hun yemmis deraf. CPU 56%; — vor brud- gom skulle vimmes der ved. TK 20, jfn vimha og fl. 0. af denne stamme. Jf ovf. in, Endnu brugeligt, især i overf. bejf MVO.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᛘᛁ[ᛘᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.