Vældespring

The Old Danish word Vældespring can mean:

• 360) Vo rr aldstegtn, mo. afleb fra kilde; ligger der norden for samme låstrøm en demning (1688). DS2 IV. yeldstrøm en de vig (1638). DSe IV. 57 (fot. IV. 789280). — Tølde- vand, I Sell) Sy være I KO, koiik ); innæn lughæ Jat thæt wælle. 187 618; Br 2851 (ovf. TIL Tb ar; jæcten < p then kædell, she kolde vldær so8 som en fed h vellend oly. HKv 7218; ComD $ 432s oc jlend oly HK 210: Comb $ 435ne i. fovi 5 "og so ky een TERE der. ate ardes synder flyde Ide aff. Tåm IL 24; Btym 1114 oc vel 3 (ovf. II. 681bs0); Steph II. 1265; de (0: soldaterne) veldit her for saa tycke. LyschC b36; efferveo, bryder vd, velder vd. Etym 431; Steph II. 495; blodet, som valdte fra skibene ned. SortH f1. Til bøjn jf isl dat. vall og VSO: vælder; om øret kaalde-sved mod døden kilde- velder. Raun 78. — 8) (isl vella, svag bøjn) koge (virk), bringe i kog; scal man takæ malyrt oc wælle i stærk 1ædikæ. AM 187 96; melek velt met eg. SmdLb I. 6"; bar hinde samme melck och bad, hun wille æde deraff, epterdi hun haffde sielff weld dend (1621). NAM 1. 380; — ingen schall maa welde eller sywdhe tiær nogen stidtz y byen (1878). JS IL. 132; huis sæle de skiude, der velde oc siude de tran af. CIN 136 (= WD II. 99). — 4) smælte; HS 7516 (ovf, I. 266bu. brændesten, = ] plumbo liquefacto, udg 1724 134); udi dene ort hafue de veldet jærn oc haft jærnhytter, CIN 46 (misforståt i VSO); thogis malm at welde jern aff (1638). DS2 IV. 26. — 5) (sv vålla) svejse (lodde); fer- rumino, velder iern sammen. Etym 429; af haarden spiud og harnisk vi da ville plov-jern vælde, AB I. 192; at jernet skal veldis eller samlis i ilden. GP 15. — 6) øse; — v. af 0: øse ud i mængde; en vældekilde, huilcken altid vælder sit vand aff sig oc lader sig icke tilstoppe. JDV m5'; M. — v. sammen 9: hælde sammen. M. Jf af- (ovf. I. till 10an), for-, ned-, op-, sammen, ud, u-, ægvældet,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᛚᚦᚽᛋᛕᚱᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.