Vælajre

The Old Danish word Vælajre can mean:

• go. (isl vera)
• 1) i mm. bet.; — nm.; (1438). GhA I 40 (ovf. II. 778as); ÆB 1 Msd 34 (ovt. III. 17bss); 138 (ovf. u. dele, no. 2; 1580: være); NMP I. 122 (ovt Il 853a=); RDIL 9219 (ovf. IIL 640aø= være. CP V. 6328); thu scalt med os for vden ænde at ware (1510) NAM II. 336; ethers sachtmodighed Jader ware kundgiord alle menniske. Fil 46 (1524; OP: vere); LawU 32; hvor Barnehyl monne vare. HWR 109 (rimrd: aabenbare); — væræ mildh. Lue5, I 13; wære hans swend. Rkr a3; æne at væræ. PL" I. nr 619, 782; heer eros got at were. Mark 95 (1524, 1550) — nut. 2. pers. ; saligh estw. HKv 6,8 est. sst. »2; hwar æstw. 1 Msb 39 (ÆD og flyd. overs.); 1 Sam 1517 (BD); tw æst meg wæll kommen. RD r 88m (= CP V. 2418); CP IL 2 (ovf. I. 42528); paa marcken, songest. I Sam 193 (1550, 1647); Ps 4, ba; HWR 74 (ovf. a. from 2)); Ob som est en ypper mand, Hvf I ul du est. BT indl e3'; som du est wo? dine forældre. PSO I. 32, 423; saa ersthw wuerdig. Disp 29%; som tw dog schyldig erst. LÆ b1'; ÆGS 133 (ovf. IV. 436a22), 125 (ovf. IV. 522014); du erst aff det samme blod. DgF I. 28b; nu erst du denn første mand. sst. 241a. Jf isl ert, est, se Eg: vera. — dat.; thu wast lydhæv j thine oghæn. 1 Sam 1517 (ÆB; 1550 og 1607: vost; 1647: varst); ÆB 1 Mob 311; HKv 1524, 332; vast thu to huos thølligh gerningh. NAM VI 200; ty wast with boren. RD II. 112n (= waast. OP V. 779); Thottske Saml mr 533 (49) 30 (ovf. IV. 595a10); Mc 25 (ovf. II. 816 2.58); wasthu ocsso met Jesu. Mark 1407 (1524; OP: dw vaast); Psb I. 179; — thu vost nøghæn. Luc 34; CP II. 289 (ovf. I. 42526), 3051; Psb I. 142; du vost lige som en for- kden quinde. Jes 546 (1550; 1607: soværst; 1647: varst); tynd som du vast, den tid du komst der ind. HWR 66" i r.; mere end Aristoteles vaastu fi. Lyndsay 20 (du vaast. sst.), 21; — du varst mig aldri god. DgF I. 46b, 244a; — thz wor wz M VIII hundrede xl oc ix aar, Rkr a3; den østre port wor een suoffy kaaber port. TåmH a3'; ave Maria vaar den yp- perste bøn. PISk 18; vaar slet vnder- 3gaait. HWR fort 3 (var. sst. 4); VaS fort 6; — wi wore i Ringstede (1422). Rov" V. 121; (1462). Ann 1855 25 mot (ovf. TIL 93b20); thet the wore mecktigæ oc wore-i liffuæ. Rkr 22"; huad haffs nød wi vaare vdi. PISk a2"; AWR 24" (ovf. IV. 40328); aff adelen vaare de fornemiste de Huider. VAS fort 7. JF PL" IL indledn 8. — f.m. fis! s8); hel se thu Maria. HKv 68(if sst. 99 ler); Anch II. 567 (ovf. IV. 188be); siguz see thu denne dag, sigz wæræ thu. Gl kgl Saml ny 1615 63; 2 Sam 1616 (ÆB, ovf. II. 19847); fore en nu thenne willfarrellsse oc nye lrdom (thett Gud see forkierth) nu er indførdt (1527). NAM V. 299; dett Ste nu vor herre for kiertt. DEF II. 444b; sie ditt v. h. f. sst. III. 471b; — sier] konning $ dynn fader. DgF s 8L 1600, jf sst. 1690; — Gud sy loffuet. RD III. 256; — AM 187 602 (ovf. Il 682bas); HKv 1695 (ovf. u. efter- komme, n0.); att wij ey were saa saare føløse oc hendsløse, att wij ey. lade saa lettelig falde det, wij haffue fattet. TSA 146; Gud vere loffuet til enig tid. TAmU t7, se også ovf. II. 198bs01; — ware seg enthen swen eller man. Rkr b5” (jf ovf. IV. 22921); Gud ware loffuit. 2 Kor 816 (1524, OP: vere); at the ware vnderdanige theres mend. Tit 25 (1524); — heller thet ærøthræl. NAM VI. 201. — dat.; (1487). Hub I. 60 (ovf. III. 66027); vare det oc vel skeed. Hex 12; om det end vare aldt godt. PSO I. indl b1'; — Rkr a4> (ovf. u. from 1)); vore oc noger embitzmen, som ey formugendes wore. Rsv? IV. 107; (1526). NAM V. 116 (ovf. XII. 341bæ); PE 120 (ovf. IV. 646b4), 185 (ovf. u. fortælje); vaare en ret tro i oss. TdmU d7';m langt vaare at opregne. PISk d5'; det vasre skam. HWE 4". — bm.; HKv 1114 (ovf. II. 829448), 8035 (ovf. IV. 93216); komme 7 men ok sade »herre war gladh«. RD III 34 4 (=wer. OP V. 256); Åb 32 (1524, ovf. IV. 889b10); warer wenlige. Rom 1212 (1824); 2 Kor 811 (sst.); 1 Pet 38 (sst., ovf. III. 104218); 55 (sst., ovf. IV. 67726; CP alle 4 st.: verer). —0 tm.; Br 1694 (ovf. III. 486b87); han hade waret i en skow. RD III. 2611; komme the fore hans tand i gen, som the haflue war. Rkr bå'; ApG 541 (1524, ovf. IV. 907245, 1350: veret); — haffuer s. Peders skib værit vnder de romske sørøffuere. PISk 2 4, g 1"; havde væren funden saa deilige urter. VdSv 95; -— som her i riget woritt haffuer (1533). Rsv% IV. 145; naar du til giæst har24 vaaret. GH 142; SP c6" (ovf. IL 545b6);

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᛚᛆᛁᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.