Væfajrelse

The Old Danish word Væfajrelse can mean:

• no. (sv varelse) 1) (fsv vårilse) til- værelse; alle thing æræ scapt oc be- wares i sin værels. HS 994; CP I. 234; II. 39; drøme ere icke andet end billede foruden verelse. Jes Sir 348; Psd I. 102b; er vreden unyttig, naarden forøgis, er den oc unyttig i sin første værelse. BT II. 29; hand haffde saadan sin værelse oc liff aff Gud. VN 47. — levevis; det er sant, som jeg haffner hørt om din verelse. 1 Kg 106 (1550; 1607: dit væsen; Luther: wesen); til hvad ting oc værelse de ere mest tilbøyelige. HWR 81. — det tilværende, stof; han affslættæ all wnderstandelsæ æller hwerthings var- 2ælsæ. ÆB 1 Msb 723 (Vulg: omnem substantiam). — verelse, som lader sig danne, materia. Dict; om du end hundrede gange kaster det (0: guldet) i smelte-ofnen, saa mister det dog intet af sin værelse (substantz). ComD $ 96. — 2) ophold, bolig; haffue theris bolig eller werelse (1550). DM IV. 175; JUL 62; der som de haffue ingen bolig, huss, herbere elleverelse. PISk 47; (1569). KhS VI. 235; VaS fort 34; (1576). Rev IIL. 290; forsørge hans naade oc hans naadis folck met gode skibe, verilse oc nødtørfitighed. Hvf VIII 816 (mulig i bet. 3)); (1608). FrS 45; det Jands- ting, under hvilcket hans boepel eller verelse er (1621). Rsv% IV. 330; de creature, som hafve deris værelser udi vandene. BT III. 317; inderster maa ikke af gaard- eller hus-mænd til værelse antagis. DL 3-19-7. — 38) udrustning, udstyrelse; (1858). Rsv II. 256 (ovf. I1l. 762b82). — 4) stilling; at den geistlige stat blifver stillet udi en christelig ordinantie, lefnet og værelse (1536). NAM III. 6; vdi huad stand eller verelse de ere vdi. Hvf IV. 397 (= ] euiuseunque status ac conditionis. sst. 383). — 5) væsen, %natur; hans eres skyn oc hans werelses lignelse. Heb 13 (1524 og flgd. overs.); Rom 12 (CP, ovf. IV. 694bs0); PE 5; CP IV. 24615; vil ieg opregne, hvor vdi paffuedommet haffuer sin verels, PISK i2'; PIV 655; om druckenskaft rette værelse seriffuer Vincentius. HWR 97 (= nt den egenschoppen. udg 1549 87"); at fader oc søn, pas verelsens vegne, alligeuel det ere tho atskillige personer, ere en eniste verelse. Tåm III. 5328, 35 (=t des wesens halb… seines wesens. udg 1549 50, 38ra); 10 HvfB aal (ovf. IV. 324bi7); Etyn 1289 (u. substantia); eens meening om sacramentets egentlige værelse, RFII 442; — en warels efter wor made taghen. HS 132 (= 1] ipsa essentia. udg 1724 23). — 6) (svd varelse, ik) i nuv. bet.; i min faderss huss ere mange værelser. Joh 142 (1607, 164, jf ovf. IV. 894210; mulig i bet. 2); M; vApb I. 766a (= gemach); Bad0 (= cubiculum). Bet. 6) sent fremkom- kommet. Jf borte- (også I. till 4ia), hos-, hus(e)-, nær», sAM-, franr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚠᛆᛁᚱᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.