Vædskvorn

The Old Danish word Vædskvorn can mean:

• to. = vædskefuld; den voxer gierne paa vedskvorne steder. FD 210 D, 92 €, 176 D, 248 D, 259 D; — den mad, som kald oc vædskuten er. SmdLb II. 39"; den alt formegit ofuerflødig vedske oc vedskuren gvali- tet kand corrigeris. FD mur Våd(e) [vove], no. 1) (sl våb) skade, ulykke; gior os ey then4 skade, thin modher och mægh then storæ wode. RD I. 302 (= vade RD II. 303); (1477). FA I. 27; som kan oss beuare fra syndzens valle) Dd 37; T 287; frij oss fraa heluedis waade. Psb I. 29, 25; (1538). DM I 245; han skal derfaare Komme i vade. HWR 30", 283; ondt raad og daarlig forstand fører i vaede mangen nend. PSO IL. 210; — beskerme 055, ato ald ting hoes oss maa bliffue foruden voffue. TP a7". — 2) (sv våda) fare; gaf sin siæl j wodhe, ath han skwldhe frælsæ edhær. ÆB Dom 917; Rår M (ovf. u. bekommer); PL%% nr 882 (ov Jv. 31bs); mit Hf staar i saa stor en vad. DgF II 809a (rimord: raad); Vas 385; i sige mig noget afi eders vade, ieg løser eder aff denne fare. Vv I. or 29 v11; — mange wodhe ara & ferdhe. MR 2102; — som kan kiølpe deg aff sorg oc woffue. TVd $; redebone til ale honde fare oc solve, TSA 296"; huad voffue oc liiffs fe vaar ieg wdi. TP f3 (se også to or, IL 25640), FT (ovf. I. il BTar), aft; det var i voffue oc fare. PISK d?; SmåLb IV. a4” (ovf. I. 51288); sa sig vere stædde i voffue. Lyndsay 29" (rimord: skofiue; vaade. sst. 29, rnorå: raade); lærdommen stander i woflue. Lysch b63 (rimord: groffue); min siæl hun er i voffve, mig stedse pager min synd. Cassubens Psb 474; alingest stod nu udi vofve, RFII 129; i fendernis tid, da en hvers Jiff stod ivofive. GHD 1. 16; — vnder tusinde voftue 00 lifts fare. TP 67. — 8) van- vare, uforsætlig gærning; dreber eten af dennem den anden aff waade, å schall den bødes igienn aff waade- hved. Rsvé V. 572; udgrandsche, om sadant er vode eller ey. Rsv” IV. 32, 38; giør nogen manddrab, oc thet ike skicer aff waade eller nødvergie (1538). sst. 263, se også ndf. sp bss; rettens eller gierningens uvidenhed som vade. Stepb 1. 800b, — 4) tilfælde, hændelse; Gensv på (ovf. III. 897 bes); Dit (= casus). Både i MDO, MDG og VSO er vove (voffue) opfattet som selvstændigt ord (jf at vove), men er sæppe andet end en af go. påvirket skrivemåde. Dels passer ofte ikke bet.: Kivillig valgt fare, jf også smsætn, dels findes et tilsvarende ord kun lidet ud- lredt i de andre nord. spr. $ n vaag 3: vovespil, svd våg 0: kampleg), hvor stemmen vove er nyere, jf Fritaner?: våga, Grimm XIII. 894: wagen. Om tad tilsvarende overgang findes, jf Rdq IV. 250; ovf. u. fel og forme, er her tæppe andet end forvexling (formen særlig hyppig hos fynboen Tavsen, jf Dyrl$ 19). JF ovf. IL. 170228; III. sS0bss, 80425; formuge 5). — Jf hjærte-, kvinde-, sjælev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚦᛋᚴᚠᚮᚱᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.