Va[åjre

The Old Danish word Va[åjre can mean:

• go. 1) (isl vara) påminde, advare; the torde ey anerlundh vare ether. RD II. 245 (= waræ e. weder. RD I. 148); (1598). HT I. 441 (ovf. IV. 146b38); varede mig, sagde mig lidet der aff. Etym 774 (u. submoneo); vilde gierne vaare dennem for ulycken. JDM d2'; som de kiente min fader, warede ham, att der waar kommen fienden i Jandett. Monrad, Selvbiogr »10. — stævne; (1452). Rsv" V. 303 (ovf. u. brofjæl). — 2) kundgøre, udråbe; skwilæ lensmen ladæ ware en fasten steffne (1444). Nyrop, Skråer 1. 708; nær schaffere wille ware Rstefinæ. sst. II. 59. — 8) passe, røgte; røgte och ware thend hest, han rider (1562). Rsv" V. 43; saa att huer sogne prest warer sitt sogenn (1566). KiS V. 602, 612 (ovf. TIL 438a9); haffue tilsiun med, att tware wort arbeidt (1582). DSV. 151; (1586). Hofml' VIL 383; de bruge deres bestilling mere til al overlast end til deres bestilling at vare (1612). NAM II. 175; thersom hand findis forsømelig oc icke uarer for” rentte (1591). RaU IV. 375 (her =: udrede). — påsse på, iagttage; tog hand sin tiid oc warte slosffogedens] øygneJm 179. — 4) vogte, værne; i! digvocter eder vell, y varer saa vell eders gavg. DgF II. 15d; varer eder, at i vanbruge icke det. PIH g3; fornefinde fester skulde paa alle sider vare oc beuaage landet. Lysch 30; vare de self samme sig vel for at bruge de forrige ord. BT I. 48; HiørP p7 (ovf. TIL 86527); Rch 88 (ovf. II. 82b49); — varede deres fiskevand med loven so(1801). FA I. 130. — 8) afværge; vare och vende hans naadis schade.Rsv% IV. 22. — 6) gemme. M. Jf MbO: vare 2). — 7) v. ad = bet. 1); woræthæ Adam synæ døtter ath, Lu; 47; the varede ether ath, ati skulde ey i huset in, RD IL 245; vare han- nem ad sin skade. SKP 591; Steph IL 1320 (u. submoneo); dend, so varer en ad sin skade. GHDI 410. — 8). (o)på 9: a) give agt, passe på, rette sig efter; (1388). DM; I. 248 (ovf. IV. 111be); ett embitt+ haffuer jeg Jertt, thett haffuer ieg ideliig wariitt wpaa. Kv v2745; Hex 266 (ovf. IV. 40289); tiente od varede deris nympher paa. Urfé III 26. — b) iagttage, lure på; Luk 2020 (1550, 1607, ovf. IV. T44bs); forraske de norske, som dagligen varede paa hannem. VdS 286; at vare pa os havde han i sind (1611). DMI. 303; kong. majs. skibsflode er udi østersøen at vare paa Svensken (1612 NAM II. 45; en Gvd, som hafuer varit paa alle mine gierninger oc rætford. eligen ført mig til dommen. JDV gå — e) = bet. 4); vare paa portenesv% IV. 78; der ligger for de wide biørne, de warer den lilliæ paa. DE Il. 2592; VS fort 9, 150; som kunde vare paa grentsen imod hedninge, Hf I. 103; hand skulde med nogle fås ryttere vare paa grændsen. RFU 0he ] — d) vænte, forvænte; Rom se (1524, ovf. I. 200b u. bi(d)else; CP: vocter); warer pas wor hemes Item Christi misskundhed. Jud 21 (13% CP, 1550); varede paa, at hand skulde bære vindruer, Jes 52 (1607 alle 3 st.: foruente); KLp 132 (ovf. 1, få fængelig 1). Jf is) einn varar; vagt 4) ovf. — 9) v. til 0: a) vogte,. 4 sørge for? derfor maat du være ti. PIV 288. Mulig i bet. D). — 1) tilvarsle, påminde; skulle kireke uerier vare til huer søndag, om noget haffuer der noget at handle. PIV 1315 M. — 10) v. ved o: advare for, warde hannum witth. RD Il. 128 I. 143 (ovf. sp 2.19). Jf isl vare vil = Jf ad-, be-, for-, på-, tilv, selv uforvarende, uforvaret. — Varefogeh no. foged, der tilsagde til hoverl M. Jf MbD.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆ[ᚮᛁᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Va[åjre (II)