Vå[ajnd

The Old Danish word Vå[ajnd can mean:

• no. hank. (co isl våndr)
• 1) gren, kæp; thin wondh ... han skal omwændæs til orm. ÆB 2 Msb 79; 44; then visnæ Aarons vandh … at han knopped (1497). Thotts Saml nr 553 (4%) 96; — Br 2421 (ovf. IV. 796b1); kommer hit met hwær sin vand i hændæ. HKv 521; DgF I. 4b (ov.0 II. 189au); refse sine børn med kæp eller vond. DL 6-5-5 (= JL II. 82 — fit.; allæ høffdinghæ gaffwæ han- nom wondhe ællær wændher. ÆB 4 Msb 176; 2 Msb 712; antuorde the biscopen alle theræ vændær. HKv 522; tha slowe the vor Herræ meth vendher. Mc 15; it knippe kieppe 00 vender. Hvf III. 17; vimineus, giort aff vænder. Etym 1437; vender. sst. 4 432; vaand, vændder vel vænd-er PG 180; HøjsgG $ 105. Som det vil ses, har denne form aldeles over- vægten. »Barbarisk« (jf Arb 1909 29) kan den ikke med mindste ret kaldes, jf isl vendir, Om tilsvarende hunkønso. jf Wimmer, No bøjn $ 51. — særlig om grene til at flette i risgærder eller som fletværk i lervægge; giffue wil alle thennem, ther wille bygghe, huer then- nom thie lest raffter eller wender att hielpe sigh medh (1502). HubB 43; (1559). Rsv I. 279 (ovf. IV. 1258 JfJunge, Nordsj Alm 412: væner, 2" 636,661,4459; smsætn nåf. — hersker stav, septer; styrdhæ jeg mz myn kmgelig wand. Rkr b5". Jf gr oxsjærgov. — som sammenligningsled el. betegn- øse for en ung kvinde; hun er opp sosen mø som vondb. Psd I. XIIb; hu stod small som en wand. DgF I. 3910; — hun er saa liden en vand. DgP ÅL 3222; — min unge brud, saa ve et vand. DEF IV. 2112 (jf sst. 1. 8818). — for en mand; for ganger ss mRiderstii, small som en wand. DgF I. 307b. —
• 2) et jordmål (fade mål); 24 ørtigh land cc 4 wender (1484). SRD VIIL 78; — to winder i breden wer waand syv alen (1698). FA I. 193 vt. Jf Hagerup? 109; Årb 1908 20, 24 (opr. længdemål). — Jf lilje=, mæle- i. 16722), tækkev. (IV. 293b10).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮ[ᛆᛁᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.