Va(t)n

The Old Danish word Va(t)n can mean:

• no. (is) vatn)
• 1) vand (stof); vat, vædær oc eeld. Luc 24, 54; MR 555, S4s (ovf. IV. 519a8-9); nedær forst a baffs vatn. HKv 4726; Br 2421; ÆB 1 Msb 76 (ovf. u. flyde); wadnet gick icke høgre. RD JL. 10730 (= wandet. CP V. 747); PL%% IL nr 408 (ovf. Il. 71828); i en haffn, som lidet vatn er (1545). NAM I. 271; — hwi blandhes wanthn thil wyn i mes- sen. Luc 16; PE 497 (ovf. IV. 405b18); offwerstenckelse i wandnet. Mb 31 (wandett. sst.). — siuth thæt innæn wan. AM 187 147; askæ blandet meth wandh. Luc 23; Me 17 (ovf. TIL 140b19). — fk.; som ey hielper dieres skib i wanden eller aff wandenn (1478). NAM I. 259; springer den klare vand aff den haarde hald i ørcken. JDM b6"; w — jeg haffuer staait saa haard en waan. DgF II. 166b (rimord: land, mulig = vånde, jf s 469 2. v16). fk. jydsk- hed, gennemigående ik. i Nord og T, jf GrimmG III. 381. — v. og brød som straf; settes uti heckte och giffues vadn oc brød. Rsv% IV. 81, 26 (ovf. II. 887a41); V. 25 (ovf. IL. 814617); (1623). RoskS 61 (ovf. IV. 15649), 67 (sst. a2); (1627). NAM II. 171 (ovIV. 66b42). — overhældning med v.som straf, se ovf. IV. 50219. — bære v. på både axler 0: holde med flere (indbyrdes uenige); thi bær vand paa baade axlerne, rider i tho sadeller os tien tho herrer. KP f7%. Jf t af beiden achseln wasser tragen. Wander, Sprichwl I. 209; wasser zuf einer schulter tragen, se Sanders Wb III, 1023a2; bære kåben på b. a. ovf. u, axel. — bære v. til 0: kunne lignes med; ald anden viissdom vand ey ber til Jesu kundskabs minde, KPs 190;0 M; hvis der skues kand af sligt, ej bærer dertil vand. Thura, Poet Sag 50, Jf nuv. bære v. mod, se v Aph I. 7680; MbO; t es trågt wol einer mit dem andern wasser an einer stange. Wander, Sprichwl IV. 1806166, 182665. — give v. a) om mænd 0: lade vandet. M. J bet. 4). — b) om kvinder o: græde, M. — give v. i sejl, se ovf. IIL. 69565; dog puuster du ej saa oc vand i seglet gifver. Hex 184. — være v. på mølle jo: være gavnligt (behageligt); dog blev det sorgens liin og vand pta hendes mølle. DP 24. Endnu brugeligt, jf OG 440. Jf BW III. 182; Wander, Sprichw-lex IV. 1824 66,588; 182600. — kaste (slå) hale i v., se ovf. Il. 130bs. — ride i v., se ovf. II. 594248. — t. til v. 0: narre; hand ved med under fond en hver til vand at ride. SP c2.» Efter Wander, Sprichw-lex IV. 1827 652 en straf ved drikkelag, ved hvilke vedkommende måtte krybe på alle 4 med en rytter på ryggen hen til en skål vand og drikke af denne som et dyr. — (s.) Peder kaster sten i v. 0: fra 22 februar kan væntes tøj sanet Peder kaster den hede steen i vandet, da kulden lindrer i fasten. PSO II. 4 (sst.: i Norrig kaldes hand Pæ varie-stein); Peder og Matthiis (jf Feilb0:Mathias 2)) dend gamle vane bruge at kaste steen i vand. Wieland IV. 3; st. Peder kaster steen i vand. Thura, Poet Sag 143. Jf ovf. IV. 11926 147a8; KhS IL. 458 (ndf. u. vår (forår); FeilbO: Pedersdag; Rietz: Pår-hit- stain; Thiele III nr 12. — enkelte mentes at kunne vise en tyvs (forgørers) ansigt i v.; udi en spand fuld vadf. at lade tyffven vise, TKH 184. JfBircherod, Dagb 109 not; Hedegaard Criminalret? 92. Jf tyvespejl (IV. 408289); — Mads 177 (ovf. IIL. 751b1 Jf bet. 4). —
• 2) vandsamling vandløb, sø; æth storth wadhen, som hether Indus. Luc 44; hoss de jabyloniseke vandt sade wij. Ps 1371 EY, 1850; CP: floder); the wandt, &m ere offner himblene. Ps 1484 (FV og lgd, overs.); Præd 17 (1550, jf P30 I. 152; 1607: floder); imellem disse tuende vand lod kaste en grøfft. Hvf I. 30; med saadan gafv' oc laan sølsigned sool opholder alle vand i Dverden, Hex 106; fiske udi alle dybe vad, BT IL. 804. — til v. 2: til vands, se ovf. II. 795bssn; sende kejseren sin søn til vand oc drog selff inod demnem til Jand. VAP 149%. —
• 3) vædske, opløsning; alle vand dem kunde han vel, oc i samme vand kunde han see, alt huor den siuge hafide sit ve. HWR 223; WD II. 137 ff. TIL. $73 be); docteren maatte bruge atskillige vand oc confortativer. RFII 3b; Jm 120 (ovf. 111. 873b9). Jf ovf. Lill 41b: brænde 5). —
• 4) urin; (512). KD JI. 196 (ovf. IV. 629b se); ilt glass lader strax eders vand. VR 223"; mingo, lader vand. Etym 748; Steph II. 889, 602 (u. facere winam), jf ovf. III. 878228; IV. 792 b16. —stiv. (0: urin) som trolddom, jf ovf. 111.736bs1. Jf bag- (I. till 22b), blals-, dags-, fare- (ovf. II. 831bs9), fiske. honning-, kobber-, kraft-, kvæde-, kølde-, kølne=, lektyge-, liv-y ljung-, leske-, mejrane-, morgen-, mund-, mtskade-, nælde-, overhimle-, over-, wergementlim-, pefte)rsilie-, provels-, rtgn-, rude-, sejle-, signe-, skede- (IV. 332b 98), slag-, spryld-, strømme-, subdrønds-, svale-, synde-, tempera- tur-, tidløse-, tjære-, trøste-, tvætte-urte-, vejbred-, vind-, vinter-, øjen-, bmfruv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆ(ᛏ)ᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.