V)undre

The Old Danish word V)undre can mean:

• go. (isl undra) l)undre sig over, beundre; — a) med gst.; oe forthy hwar for thu vpner ey thet ene, skal thu ey vnner thet annet. HS 1548 (= 1 mi- raris. udg 1724 280); jeg wndrer, hwij thet banner ær nw her. RD IL 2515-16, IL. 15816 (= vader. OP V. 19%, 10789); PL%% I. nr 932 (ovf. HL745210) ; ath vndre, miror. Sm4H 11o (Etym 749 og Steph II. 890: vndrer paa); vndrede de storlige, at hun vaar saa deylig. Judit 108; undrer jeg, at ey de hyckelske vidne bleff oc slagne. GHD I. 59; — ieg vundrer, alt ieg vundre maa. Reh 66. — b) med fho.; hand vndrede for, att jeg torde holde saa smucke piger. Jm 25; — undre han ikke over mit svar (1744). KDS4 II. 180, 181; — OP V. 20616 (ovf.+ III. 28 am); vndrede hand meget der paa. 1 Makk 1582; Luk 42 (ovf. Il. 828 480); ieg yndrer der paa. PIH c1"; — Luk 202 (1524, ovf. IV. 340bss; OP: vndrede). — 2) volde forundring, undre; RD Il. 187 (ovf. IV. 551b40); lader eder icke wondre, at i prøffues aff ilden. 1 Pet 412 (1524); af ieg er sorgfuld mig vandrer stort. ArotV få; mig vandrertorlig, at du kand bliffve i hus hos den slæmme sand. DH 08%. — If, i somme bet.; det undris røfveme ad ham behager vel at føris fangen bort. TkH 39; — mig undredes, at de torde bruge saadan en viis mund. Pol Kandest A 5, $ 5. Jf foru.Unde(r), fho. (is) undir, fsv undifr)) 1) i nuv. bet. (om stedet) neden (inde) under; AM 187 8621 (ovf. 11. 343b 90); læg i watæ blar oc undæ heet askæ. AM 187 7 17-18 (begge former alm. sst. jf s 184); offthe ær skar- Jaghiens hiærthe vnder veeflwen kaabe. PX2% 1. nr 412, 980 (ovf. II. 323240). — under (i ens magt) se ovf. I. 2812: bryde 9); IL. 881b1"; III. 87823. — v. bænk(en), se bænk 40). — u. des, se 1. 350b19; KKO c6 (ovf. IV. 39624); wnderdes er j dag mott alle declfogderne (1689). DS I. 39. — u. et (mnt under enes) sammenhæng- ende, uafbrudt; iorden vaar før altsammen vnder it oc icke vdspredt i øer saa vijt. Lyndsay 81". Jf nuv, 2i et. — u. fod, se I. 576b6t» — w hånd(en), se Ik. 14594. — u. jorden, so Il. 445b7. — u. rosen, se TI. 616045. — u. stol; se IV. 146822. — u. tunge, se IV. 48922. — 2) ved, på; mand slar kalt vand vnder hans Pistet, Smdlb I 857; VAS 213; hand slog hannem vader øret, at hjernen stank paa veg. VAV I. nr 20 våd (= ved ø. ovf. IV. 187b 11); saa 30Vad var hend. blefven under ansictet. BT 11. 19; blusel under ansict oc øyne. Wallensbek 20. — u. bord, se T til 408: bord. Mulig i bet. 1). — u. tiden 0: på den tid; som seriffne the gering, som vndder thidhen ske. Rkr 36". f mnt under den tiden, u. desser tyd. — u. vejen, se veg. — Sy hen mod, ved (hen over?); thy lio dennom vnnder ø. DgF IV. 1232; jf ovf. [IL 7143161. — u. øgen (ndf.u. øge). — her B hannd rydder seg vnder ø. DgF IL. 4782, 4952; IV. 208a; Danner-kongen hand rider sig op under øe. sst. 3982; V. 1. 11a (under ød, rimord: møe). Jf Ark XIV. 248; Fritzner?: undir 2); Sdw: undir IL 2), IL 2). Da IX. 94 foreslås rettet til unden, men den hyppige forb. med Mie taler herimod; Sl ride u. 0. jfjeg will ride meg op'aff land. DgF 1V. 5042, 3442. Hvis det.: bred kyst kan påvises for ø i Dsk, jf Fritsner?: ey, var udtrykket endnu lettere at forklare, Som i Da anf. st. bemærket, får u. ø. bet. bort(e) el. bliver intet. sigende tillæg, se prøverne sst. —4) bort fra, fri for; havde saa megen behændig skalkhed, at ingen kunde komme under deris list. PSB 115. J fsv koma undan. — 5) ved (med på beråbelse af); nw maner jeg teg vader Gud oc hans moder. Dommed 2". Jr1 Såw: undir IL 8). — til bekræftelse; Wulff 91 (ovf. II. 1400); giøre voris ober-jægermester noyactig forklaring under deris hænder. Fdg '%/9 168 $ 5. Endnu brugeligt i forb.: u. hånd og segl, jf ovf. Il 413 b7,%; I 69822. — 6) med (trusel om, for pligtelse til straf); (1407). Dob 3 (ov. Il. 84620); Rsv" V. 36 (sst.d, stående udtryk i kgl. udfærdigelser jf0 forbiuthe wy alle them at vforrætte vader wor koningleghe heffad oc wrelte DC 8; (1460). KD II. 111, I 366; (1470). DM I. 266; — (1450). Rev V. 308 (ovf. III. T12am); wi skall wnder wor salighets fortabelse rel oss effter vore herrer. Mb 10; worst ligen hollet wnder wor straff, hylle oc naadhe (1538). NAM I 288 [id bet. 6)); giorde syn øge forpliots paa hals oc liffs fortabelsze och wodt en ild (1544). DM» I. 64. Jf ovf I 161b9. — 1) under tab af; (13% DOB 84 (ovf. Il. 291am); forbiutke wy vader wortt hyllestæ oc nathe. » 33, stående udtryk i kgl. udfærdigelse, jf 193 (1587). Rsv IL 62; Fig % 1661; wi strengelige befaler ynder vo hyldist oc naade. HviB g9; KS (i 1694) I. 2; — moo ænghen glore ut+ bindelse undher lift oc got. Rev" 197; (1441). Hub 1. 16; DO Mi OP 1. 76; V. 18112; kongen for dem at giøre hannem nogen skade vider hals oc ære. VåS 242; hand bed det nem vnder liff oc gods, at de skall holde alle tiderne. HvfG (fol) 147; sk være tilstede med skoul, spaade under 1 skip. biug (1697). DS IL 241— 8) (mut under) mellem, blandt; 4: spøre, huo thet war wnder thentob som thet skulle gjøre. Luk 22m lid; CP: aff; 1550: iblant); PIV 398 (ok TIL 287210), 61m (ovf. II 3800); Lysch 691 (ovf. IV. 130b5). ed

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠ)ᚢᚿᚦᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.