Uvilge

The Old Danish word Uvilge can mean:

• no. (fsv ovili) fjendskab, fortrædigelse; syn nabo wden all forfangh och owylge (1477). DM IL 21; ioke med fri vilge opbryde deme forligelse eller føre sig uden nogen skiellig aarsage udi nogen uville med 2o HM (1596). SR 1. 80; — therfor thage gunst eller gafue, wilge eller uwilge. Rsv" IV. 76. Mulig ev fejl, jf sst. 80: vild eller venskab, gunst eller gaffne. — med vilje el. u 9: med det gode el. onde; hobis meg til att dii faar same skiib enten met wilie eller vwillie. Wad I. 176. — tage tilu.o: blive utilfreds med; skwlle vij ey tage tiill mistycke oc vuille, om0 nogher taler om sin tarffne (1523) GhA IL. 73; tog hand det til wuilge lige som at vere skeet imod Malmøs recess. Hvf VIII 235; kong G tog det nogit til wuillie, at hand icke viste aff den fred. Hvf IX. z4; JIL 24 (ovf. II. 109b 2). Jf til vilge — Uvilge (sig), go. blive vred, M. Jf foru. — Uviljeg. (uvillig), to.
• 1) (il åviljugr) uvillig; vwilliegh oxæ går kroghet faar. PL%% I. nr 1101 (=wil- lig. PSO I. 488, fl. g. sst). — 2 j ukær, ilde lidt; her T bleff sogne- prest, som wor wwillig for sognemendoue (1545). KhS VID 245. Måske for uvildig, jf dog til vilje (u. d. 0). =—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚢᚠᛁᛚᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.